Logo

Flæskestegs-sandwich med æbler og rødkål

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flæskestegs-sandwich med æbler og rødkål

  

Sandwichen er dejlig til frokost (ikke mindst dagen efter en våd julefrokost), men kan også sagtens gøre det ud for aftensmad

 

# Det skal du bruge:

Dressing:

2 spsk græsk yoghurt 2%
2 spsk mayonnaise
1 spsk grov sennep
1 tsk æbleeddike
1 tsk akaciehonning
havsalt og friskkværnet peber

800 g ribbensteg med svær (Se opskrift her)
2 danske æbler
syltede cornichoner
1 lille portion rødkål
4 gode sandwichboller

*

 

Sådan gør du:

Rør yoghurt, mayonnaise og sennep sammen til en dressing, og smag til med eddike, honning, salt og peber.

 

Skær æblerne i kvarter, befri dem for kernehus, og skær æblerne i tynde skiver.

Skær også cornichonerne i skiver.

Lun rødkålen op i en lille gryde, og lun evt. også flæskestegen i ovnen ved 170 °C i 10-15 min.

(gør det, før du skærer den i skiver, så den ikke bliver tør).

 

Flæk sandwichbollerne, og varm dem evt. op i ovnen.

Smør derefter dressingen på både top og bund.

 

Skær ribbenstegen i 8 skiver, og læg 2 i hver bolle, drys med lidt salt, og kom derpå tynde skiver af frisk æble, lun rødkål (dryp evt. af i sigte først) og cornichoner i.

 

Luk bollerne sammen, og server dem straks.

Hvis de kommer til at stå lidt, kan du risikere, at saften fra rødkålen alligevel arbejder sig ned i brødet, så lad være med at gemme – bid straks til bollen i stedet!

 

 

Tips: Sandwichen er dejlig til frokost (ikke mindst dagen efter en våd julefrokost), men kan også sagtens gøre det ud for aftensmad.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.983 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her