Logo

Høns i asparges grønne og hvide

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Høns i asparges grønne og hvide

 

Aspargessæsonen er kort, så vi har proppet denne elskede mormorret med både grønne og hvide asparges. Kog også skrællerne fra de hvide asparges samt alle enderne med i suppen det giver ekstra meget smag i saucen.

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Kogetid: ca. 60 min.

 

#

Kogt kylling:

1 lille kylling eller 4 kyllingeoverlår

1 tsk salt

500 g hvide asparges

500 g grønne asparges

¾ dl hvedemel

2½ dl piskefløde

salt og peber

1 håndfuld krydderurter (fx purløg, kørvel eller persille)

Tilbehør: 1 kg kogte nye kartofler

*

 

SKÆR lårene af kyllingen.

Læg lår og bryststykke i en gryde, dæk med vand, og kog op.

Fjern skum fra overfladen, og tilsæt salt.

Skru ned for varmen, og lad kyllingen simre i ca. 30 min.

 

TAG bryststykket op, og kog lårene i endnu 10 min.

Tag også dem op, og lad kødstykkerne køle så meget af, at du kan plukke kødet fra benene.

 

KNÆK den nederste, træede del af både de hvide og grønne asparges.

Skræl de hvide fra hovedet og nedad.

 

KOG aspargesskræller og -endestykker i suppen, når kødet er taget op.

Kom benene fra kyllingen tilbage i suppen, når du har plukket kødet af.

Kog suppen uden låg i endnu 30 min.

 

SKÆR både de hvide og grønne asparges i stykker på 2-3 cm.

 

SI suppen over i en ren gryde.

Rør melet ud i fløden, og pisk jævningen i suppen.

Kog saucen igennem i 3-5 min. under omrøring.

 

LÆG de hvide aspargesstykker i saucen, og lad dem koge i 3 min, inden du kommer de grønne asparges i, der kun skal koge i 1-2 min.

 

PLUK kyllingekødet i mindre stykker, og vend dem i saucen.

Kog det hele godt igennem, og smag til med salt og peber.

 

SERVER retten med et drys finthakkede krydderurter og kogte kartofler.

 

TIPS: Asparges udvikler mere smag, når de bliver tilberedt længere, men samtidig mister de sprød hed og bid. Gem evt. alle hovederne, og kog dem lidt kortere end resten af aspargesene. Så får du både smag og sprødhed fra asparges i retten.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.733 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her