Logo

Hindbæris - 7 fedt %

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frosne hindbær, yoghurt og sukker i en foodprocessor: Snurre, snurre og isen er færdig. .
Denne opskrift er nok den mest enkle opskrift på is, der eksisterer. Og som ved så mange andre retter er det netop enkeltheden, der giver smagsindtrykkene mu­lighed for at folde sig ud, uden at de bliver forstyrret af sekundære smagsgivere. Det gælder især om sommeren, hvor råvarerne i sig selv bærer så meget smag i sig, at det er synd at forstyrre dem med andre smagsindtryk. Til 6 personer
 
300 g frosne hindbær
4 dl A-38 (0,1%)
4 spsk rørsukker eller akacie­honning
saft af 1 appelsin
evt. lidt mynte eller appelsinskiver som pynt
 
Alle ingredienserne blendes i en foodprocessor, til massen er ensartet. Da de fros­ne bær fryser yoghurten efterhånden, som der blendes, kan det være nødvendigt at skubbe massen ned i blenderen et par gange.
Server isen direkte i kolde cocktail glas med en skive appelsin eller en dusk mynte, og så er det ellers bare ud i solen og nyde...
 
Tips: Isen kan eventuelt laves et par timer i forvejen og stilles i fryseren, til den skal ser­veres. Den bliver lidt hårdere og mere velegnet til at lave kugler af på den måde.
Fryses isen dog mere end et par timer, bliver den stenhård, totalt uregerlig og umulig at anvende til noget fornuftigt.
Isen kan også laves med andre frosne smagsgivere som fx frosne jordbær, brombær eller lignende.
 
Næringsberegning pr. person.
Fedt:           1,28   7e%
Protein:        5,4 8  15e%
Kulhydrat:    58,5g  78e%
Kostfiber:    3,3 g
Energiindhold: 621 kJ

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 986 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her