Logo

Hornfiskeruller med persille og radisesalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hornfiskeruller med persille og radisesalat


I juni er det højsæson for danske fisk. Så besøg fiskehandleren og prøv fx hans makreller og hornfisk, som du kan servere med sommerlige salater. Er du til makrel, så prøv også Grillstegt makrel med kartoffelsalat

Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 15 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

1 hornfiskefilet (300 g)

1 bdt persille

hvede- eller rugmel

15 g smør (eller olie)

salt og peber

 

Radisesalat:

1 bdt radiser (skiver eller tern)

2 tsk sukker

2 spsk citronsaft (eller vineddike)

1 dl cremefraiche, syrnet fløde eller fromage frais

½ agurk (skiver eller tern)

1 æble (skiver eller tern)

salt og peber

 

Tilbehør: rugbrød

*

Skrab skællene af hornfiskefileten og klip finnerne af.

Del fileten i 4 stykker og drys dem indvendigt med salt og peber.

Skyl og pluk persillen og blancher den i kogende, letsaltet vand i et øjeblik.

Fordel den afdryppede persille på fisken, rul dem sammen og bind med snor.

Vend dem i mel krydret med salt og peber og steg dem på en pande med smør eller olie (i alt 12-15 min. efter tykkelse).

 

Rør sukker ud i citronsaft eller vineddike og rør cremefraichen i.

Smag til med salt og peber og vend radiser, agurk og æble i.

Anret med hornfiskerullerne og giv rugbrød til.

 

Tips: Smør evt. fisken med sennep, før den fyldes med persille.

Gem evt radisebladene - de kan bruges som spinat.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.057 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her