Logo

Hot Thaisuppe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Varm bouillon og frisk chili bringer hver især sveden frem på panden. I kombination bliver det ekstra hot. Suppen her er god til tilstoppede næser, giver varmen i koldt vejr og afkøler kroppen i varmt vejr. En stærk klar suppe med en frisk smag af lime og frisk koriander. Den skal spises skoldhed og kan ikke gemmes. Det er en suppe, der mætter sanserne, men den stiller ikke sulten. Så brug den som en del af en thailandsk menu.

 

2 stængler citrongræs (1)
12 kæmperejer med skal
1 ¼ l vand
4 friske blade fra citrustræ (2)
2 rensede grønne chili delt i 4
2 røde Thai chili delt på langs
4 skalotteløg delt i 4
korianderrod
1 bundt forårsløg
½ dl fiskesauce
½ dl limejuice
ca. ½ tsk sukker
2 spsk groft snittet korianderblade


Hak en stilk citrongræs groft. Kom den i en morter eller en lille foodprocessor og hak eller mos det fint.

Kom det i en gryde med rejer og vand og bring det i kog.

Lad det koge 5 min.

Tag rejerne op og pil skallerne af.

Kom skallerne tilbage i gryden og kog yderligere 5 min.

Si suppen og bring den i kog igen med citrusblade, chili, skalotteløg, korianderrod, forårsløg, fiskesauce, limesaft.

Lad suppen koge 2 min., smag til med sukker.

Halver rejerne og fordel dem i 4 dybe tallerkener.

Hæld suppen over og drys med frisk koriander.

Tips
1 - Citrongræs stammer fra Østasien og bliver brugt til at give citrussmag til mad og duft til parfume. Fås frisk, tørret eller frossen.

Til mad hakker man citrongræs og koger smagen ud i en væske, som så filtreres.

2 - Citrusblade. Kashmir Lime er en bestemt sort lime, hvor man kun bruger bladene. Man kan købe dem i asiatiske butikker og hos velassorterede grønthandlere. De fås tørrede eller frosne. Har man en eller anden form for citrustræ – lime, citron eller appelsiner, kan man godt bruge bladene fra dem.


Grønsager pr. person: ca. 50 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.226 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her