Logo

Hvedeknopper 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvedeknopper 2

 

Bag dine hvedeknopper med en syrnet fordej (biga). Det giver knopperne masser af smag og er ikke spor svært - du skal bare gå i gang dagen før. Når bollerne er i ovnen, breder der sig en skøn duft af kardemomme, der vil friste de fleste. 12 store hvedeknopper.

Arbejdstid: 45 min. Hviletid: 12-24 timer. Hævetid: 3-4 timer. Bagetid: 20 min. Fryseegnet.

 

Fordej/biga:

250 g hvedemel (erstat evt. halvdelen med grahamsmel)

2½ dl vand

2-3 g gær

 

Dej:

15 g gær

3 dl vand eller mælk

1 æg

1 spsk rørsukker

1½-2 tsk salt

450-500 g hvedemel

1-2 tsk stødt kardemomme

75 g blødt smør

*

Rør mel, vand og smuldret gær til fordejen sammen i en skål, og læg en tallerken eller låg over.

Lad skålen stå på køkkenbordet til næste dag.

Rør gæren ud i vand eller mælk, og tilsæt æg, sukker og salt.

Rør mel (gem lidt) og kardemomme i, og tilsæt fordejen fra dagen før.

Ælt dejen godt igennem i 8-10 min. - gerne på maskine.

Ælt smørret i dejen, og lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse - det tager 1½-2 timer.

 

Vend dejen ud på et meldrysset bord, fold den sammen et par gange, og tril den løst til en pølse.

Del den i 12 lige store stykker (á ca 110 g), og form dem til boller.

Sæt bollerne med lidt luft imellem i en dyb bradepande (ca. 22x30cm) beklædt med bagepapir. Lad dem hæve tildækket til dobbelt størrelse, så de hænger sammen - det tager 1½-2 timer.

 

Varm ovnen op til 250 °C.

Drys evt. overfladen med lidt mel, sæt bradepanden midt i ovnen, og bag hvedeknopperne i 15-20 min, til de gennembagte.

Mål evt. efter med et stegetermometer, der skal vise 98-99 °C.

 

Løft hvedeknopperne op ved hjælp af bagepapiret, og sæt dem til afkøling på en rist.

Flæk hvedeknopperne, og rist dem i ovnen ved 250 °C i 5-10 min. eller brug en brødrister.

 

TIPS: Vi har levet fordejen med halvt grahamsmel. Du kan også bruge groft mel i selve dejen - erstat op til en trediedel af hvedemelet med grahamsmel eller dit foretrukne fuldkornsmel.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.150 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her