Logo

Kartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Kartofler

Få alle de bedste opskrifter med kartofler her - som det lækreste tilbehør til en lækker steg, i ovnen, skønne cremede supper og meget mere ...
 

Ovnstegte kartofler

Ovnbagte kartofler

Råstegte kartofler

Kogte nye kartofler

Kogte kartofler

Pommes rissolé

Hasselbach kartofler

Kold kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat

Flødekartofler

Kartoffelmos

Pommes frites

Maste kartofler

Rösti

Brasede kartofler

 

Ovnbagte kartofler

Store kartofler vaskes, tørres og indpakkes hver for sig ind i alufolie, der først er gnedet med smør eller margarine.

Lægges på ildfast fad og bages i ovnen i mindst en time.

Pakkes ud og spises hele med skræl, eller man kan lade dem blive i alufolien, give dem et korsformet snit og klemme kartoflen åben (det er meget varmt for fingrene!).

Du kan så komme hvidløgssmør i og spise kartoflen med en teske.

 

Hvidløgssmør fremstilles af blødt, rørt smør med et knust fed hvidløg i.

Rul smørret sammen til en aflang rulle i et lille stykke alufolie og læg det i køleskabet eller fryseren, til det er blevet fast. Skær det ud i skiver.

 

Bagte kartofler med skræl: Forholdsvis små, helst aflange, tyndskallede kartofler vaskes.

De må ikke skrælles, skallen skal være på.

Derefter lægges de i et ildfast fad med groft salt i bunden - evt. efter at have fået et korsformet snit gennem skallen på oversiden, men det er ikke nødvendigt - og bages derefter ganske, som var der tale om kastanjer.

Til toppen

 

Ovnstegte kartofler

Mellemstore kartofler vaskes (skrælles hvis skallen er tyk) og skæres ud i fire stykker på langs (de får form som appelsinstykker).

Skyl dem og tør dem i et viskestykke.

Sæt et ildfast fad i ovnen med en lille klat smør.

Læg kartoflerne over i fadet og vend dem rundt mellem hinanden, til de alle er overtrukket med smørret.

Anbring dem så vidt muligt med skrælsiden nedad og giv dem fuld varme i ovnen.

Efter 20 minutter ryster du dem og drysser med salt, hvorefter de får yderligere 15-20 minutter.

Til toppen

 

Råstegte kartofler

Skræl mellemstore kartofler og skær dem ud i ikke for tynde skiver.

Skyl dem i en skål med vand og tør dem i et viskestykke - så hænger de ikke sammen på panden bagefter.

Steg dem på en pande i margarine.

Vend dem flere gange, så de bruner ensartet.

Vil du være helt sikker på, at de er gennemstegte allesammen, kan du give dem 10-15 min i en godt varm ovn til sidst.

Servér dem drysset med lidt hakket persille.

 

Hakket persille i små portioner fremstilles lettest ved at komme persillen ned i et lille glas og klippe den med en saks.

Til toppen

 

Kogte, nye kartofler

Skrub kartoflerne og kom dem i en gryde.

Kom vand på, så det dækker, og godt med salt. Vandet skal smage af saltvand.

Lad vandet koge op, og kog kartoflerne i ca. 5 minutter.

Tag herefter gryden af blusset og lad kartoflerne trække i kogevandet.

Tjek efter 10-15 min. om kartoflerne er møre.

Du skal nemt kunne skære en kartoffel over, men hvis den smuldrer, har den kogt for længe.

Til toppen

 

Kogte kartofler

1 Kog kartofler med skræl

Du beholder mest af kartoflernes smag og vitaminer, når du koger dem med skræl. Indholdsstofferne bliver i kartoflen. De kan ikke trænge igennem skrællen.

 

2 Skyl og skrub kartoflerne

Nye kartofler skal bare vaskes og måske skrubbes med en børste eller skrabes, hvis skindet hænger lidt fast. 

 

3 Brug koldt vand med en håndfuld salt

Kogte kartofler får den bedste konsistens og går ikke så nemt i stykker, hvis du begynder kogningen i koldt vand tilsat en håndfuld salt. Salt fremhæver smagen og holder kartoflerne faste. Vandet skal dække kartoflerne. Det er en god idé med lidt krydderurter i vandet. Tilsæt for eksempel en stængel bladselleri eller løvstikke, som giver kartoflerne ekstra smag.

 

4 Skær de største kartofler over

Sørg for, at kartoflerne har samme størrelse, skær de store i mindre størrelse. Så koger de ens, og du undgår at få enten underkogte eller overkogte kartofler

 

5 Kog kartoflerne over middel varme

Kartofler skal ikke bulderkoge. Bring kartoflerne i kog over middel varme. Lad dem simre, til de er møre, 15 minutter alt efter størrelse. Stik i dem med spidsen af en urtekniv, og tjek, om de er møre. Knivspidsen skal nemt kunne glide ud af kartoflen igen. Ældre kartofler skal koge ca. 20- 30 minutter. Hæld kogevandet fra og pil dem.

Til toppen

 

Pommes rissolé

Sæt en pande over med lidt smør eller margarine.

Når skummet har lagt sig, og det begynder at brune, hældes små, kogte kartofler på panden.

Kartoflerne skal bevæges imellem hinanden, ellers bliver den stegte overflade ikke jævn.

Kartoflerne er færdige, når de er gyldne og blanke.

Til toppen

 

Hasselbach kartofler

Skræl mellemstore eller store kartofler og skær dybe, parallelle snit i dem fra side til side.

Pas på ikke at skære helt igennem, så falder kartoflen fra hinanden.

Det letter arbejdet, hvis man støtter kartoflen mod et knivskaft, skaftet af en træske eller lignende, som man har lagt på skærebrædtet, så kniven standses, før den når helt i bund.

Anbring kartoflerne i et ildfast fad med en lille klat smør eller margarine på toppen af hver.

Man kan også smelte lidt smør, pensle kartoflerne med det og gentage processen nogle gange under stegningen.

Det er vigtigt, at fedtstoffet trænger ned i snittene.

Kartoflerne skal - ud over at være møre -have så meget varme, at de bruner på oversiden og kommer til at ligne små flæskestege.

De kan serveres, som de er, eller man kan til sidst lægge en lille skive ost over hver og - når den er smeltet - evt. give hver kartoffel et lille drys paprika.

Til toppen

 

Kold kartoffelsalat

Kogte, kolde kartofler udskåret i skiver trækker et par timer i en mayonnaise rørt med hakket persille, hakkede rå løg og sur sennep og derefter rørt op med en tyk sukkersirup kogt af ⅔ sukker og ⅓ vand.

Til toppen

 

Varm kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat med en skøn smag af sødme, eddike og møre gode kartofler - her får du en dejlig nem opskrift på den varme salat med ...

server den til fx lune frikadeller.

en gammel klassiker

Til toppen

 

Flødekartofler

Flødekartofler er en toplækker 80´er middagsret, som stadig – og altid – er et hit.

De skønne flødekartofler er nemme at lave og kræver ikke meget tid i køkkenet, men passer sig selv i ovnen og så er de perfekt som tilbehør til rigtig mange kødretter, salater og på en buffet.

Her får I min version af flødekartofler, som er noget så lækker – og del endelig jeres tips og tricks til ‘de perfekte flødekartofler’ – selv om den er så enkel, så kan retten alligevel varieres temmelig meget og det er hyggeligt når vi kan inspirere hinanden.

 

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver, hvorefter de anrettes sammen med løg på det smurte ovnfaste fad.

Bland piskefløden sammen med et sammenpisket æg, presset hvidløg og krydderierne, rør til det er helt ensartet i konsistensen og fordel blandingen over kartoflerne.

Stil fadet i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft og bag dem i 60-70 minutter eller til kartoflerne er møre.

Kom evt et låg eller en ovnfast tallerken vendt på hovedet hen over det ovnfaste fad – det hindre at overfladen bliver for mørk. Men beregn i så fald gerne 10 minutters længere bagetid.

Til toppen

 

Kartoffelmos

Gammeldags kartoffelmos, der kan laves i gryde eller som bagt mos i ovn.

Kartoffelmos er nok den mest enkle ret som findes, men alligevel er den elsket af de fleste. Den bruges flittigt til forskellige retter som f.eks. brændende ...

 

Kartoffelmos er en kendt ret i de fleste danske hjem. Kartoffelmos bruges i det meste som tilbehør til mange sammenkogte retter, fx gullasch og bankekød. Kartoffelmos består af kogte mosede kartofler, som bliver rørt op med mælk og smør og smages til med salt og peber.

Til toppen

 

Pommes frites

Lav perfekte hjemmelavede pommes frites i ovnen, med denne nemme opskrift.

Pommes frites i ovn er et sundere alternativ end friturestegte pommes frites.

 

Pommes frites eller pomfritter er en ret af kartofler i firkantede stave stegt i friture eller ovn og krydret med husholdningssalt. Der er usikkerhed om, hvor pommes frites stammer fra. I Belgien mener de, at retten er opfundet her. Andre mener, at retten stammer fra Tyskland eller Frankrig.

Til toppen

 

Maste kartofler

Sprøde maste kartofler som bages i ovnen. De er nemme at lave og passer som tilbehør til det meste kød. fantastisk tilbehør til alt fra en god bøf eller steg til kylling eller grillmad.

Se opskriften på sprøde maste kartofler her.

Til toppen

 

Rösti

Rösti er små 'kartoffelkager' lavet på revet kartoffel og løg, der steges på panden. Rösti er nemme at lave og de er perfekte som tilbehør til næsten alle typer kød.

 

Rösti er en schweizisk kartoffelret. Den blev spist til morgenmad i kantonen Bern, men har spredt sig til hele landet. Mange schweizere betragter den som en nationalret. Den bruges både som hovedret og som tilbehør til andre retter. Rösti er revne rå eller kogte kartofler stegt i olie eller smør

Opskrift på lækre og super nemme rösti lavet i æbleskivepanden - et nemt og alternativt redskab som giver de fineste runde rösti.

Til toppen

 

Brasede kartofler

Sprøde og lækre brasede kartofler er en velkendt og elskede ret. Og med god grund. 

Kog kartoflerne. Skær baconskiverne i mindre stykker (anvend evt. bacontern) og steg dem på en pande sammen med finhakket løg. Anvend rigeligt med smør til stegning.
Skær kartoflerne i tern eller skiver.

Kom dem i panden og steg til de bliver sprøde. Tilsæt salt og peber.

 

Til den østrigske klassiker wienerschnitzel er det en selvfølge at servere brasede kartofler, men vi lover, at de også smager forrygende i Danmark!

Til toppen

 

Kartofler 

 

Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 cm høj urt, der er almindeligt dyrket for sine store, stivelsesholdige rodknolde. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder. De overjordiske dele af planten er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.

 

Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor der er fundet spor af den tilbage til cirka 4000 f.Kr. Spanierne bragte planten med til Europa i 1500-tallet, hvor den langsomt bredte sig rundt i denne verdensdel samt i Orienten. Til Danmark kom planten med huguenotterne og de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet, men der skulle gå yderligere nogle år, inden den for alvor vandt indpas som fødevare for mennesker.

 

I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af Fødevarestyrelsen anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.605 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1320027-07-2021 09:33:37 Peter Hansen
Lækkert med kartofler med skræl! Men der er også et kvalitetskrtav til kartoflen, den skal være fri for øjne, sår og andre deformiteter, og skrællen skal være lys og sart. Kun kartofler der er helt gule i skrællen er egnet til den rustikale servering. Så kartofler med brun skræl er simpelthen forbudt, og skal som minimum pilles. Men desværre er der danske restauranter, der ikke har uddannede kokke ansat, og de kender ikke kvalitets kravet til en kartoffel, og om den egner sig til servering med skræl.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her