Logo

Kold tomatsuppe i sommervarmen - 10 fedt %

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

En kold, frisk-syrlig tomatsuppe er kun lækker, når sommeren er på sit højeste, og tomaterne er modne, men så fås det heller ikke bedre!
Den kølige, aromatiske og sødlige smag af friske grønsager gør suppen til en sæsonret, man ikke må snyde sig selv for. Derudover er den en kalorielet vitamin­bombe, som er umådelig hurtig at lave, da den stort set ikke kræver nogen tilberedning. 4 personer.
 
1 ½ kg modne tomater
1 lille fed hvidløg
¼ rød chili
½ agurk
½ rød peberfrugt
½ salatløg
1 bladselleristængel salt og peber
1 dl fromage frais
evt. basilikum
 
Tomaterne skæres i kvarter (se boks) og blendes sammen med et pillet hvidløgs­fed og lidt rød chili.
Resten af grønsagerne renses og skæres i fine tern.
Grønsagsternene vendes i tomatsuppen, som smages til med salt og peber og serveres i dybe tallerkener med en skefuld fromage frais og evt. lidt frisk basilikum drysset over.
 
Tips: Hvis tomaterne ikke er totalt modne og ildrøde, opnås et bedre resultat ved at erstatte ½ kg tomater med 1 dåse flåede.
Retten egner sig både til frokosret, mellemmåltid og som forret. Opskriften til 4 personer gør det fint ud for en lille frokostret, men da den indeholder lutter gode kalorielette råvarer, og man umuligt kan spise for meget, kan det anbefales at lave lidt ekstra til næste dag.
 
Næringsberegning pr. person.
Fedt:           2,0 g  10e%
Protein:        7,8 g  16e%
Kulhydrat:    34,5 g          74e%
Kostfiber:    7,5 g
Energiindhold: 794 kJ

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 957 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her