Logo

Luciaboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Luciaboller

 

I Sverige fejrer man Lucia den 13. december og, hele Sverige dufter af nybagte safranboller, der bages i mange forskellige faconer alt efter den lokale tradition. Vi har givet de traditionelle luciaboller et pift med lækkert fyld og sukkerpynt.

ca. 20 stk. Arbejdstid: 1 time. Hævetid: 1½ time. Bagetid: 15 min. Fryseegnet.

 

Dej:

¼-½ g safran

1 spsk kogende vand

75 g smør

¼ liter mælk

25 g gær

125 g fromage frais, kvark eller skyr

50 g sukker

½ tsk salt

ca. 500 g hvedemel

 

Fyld:

1 citron (øko)

75 g rørsukker

100 g blødt smør

2 tsk stødt kanel

 

Pynt:

50 g rosiner

50 g smør

100 g sukker

*

 

Rør safranen ud i kogende vand.

 

Smelt smørret, tilsæt mælk, og varm op til 37 °C.

Rør gæren ud i den lune mælk, og tilsæt fromage frais, sukker, salt og safranvand.

 

Rør melet i lidt ad gangen.

Ælt dejen blank, og lad den hæve tildækket i ca. 1 time.

 

Rør fintrevet citronskal sammen med rørsukker, smør og kanel.

Rul dejen ud til et rektangel (ca. 25x50 cm).

Smør fyldet på den ene halvdel af dejen på den lange led, og fold den anden halvdel over.

Skær dejen i ca. 20 stk 2 cm brede strimler.

Sno strimlerne, og form dem til knudeboller.

Læg dem med god plads på bageplader med bagepapir, og stik evt. rosiner ind i revnerne.

Lad dem hæve under et fugtigt viskestykke i 30-45 min.

 

Bag bollerne ved 220 °C i 12-15 min.

Lad dem køle lidt af på en rist.

Pensl bollerne med smeltet smør, og dyp dem i sukker.

 

Luciaboller

 

TIPS: Dejen kan også bruges til almindelige luciaboller.

Del dejen i 30-40 små stykker.

Tril dem til tynde pølser, og form dem til lukkede s'er.

Læg s'erne sammen på kryds 2 og 2 eller 3 og 3.

Læg en rosin i hver snoning.

Lad bollerne hæve tildækket til dobbelt størrelse ca. 30 min.

 

Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem ved 220 °C i 12-15 min.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.521 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her