Logo

Mayonnaisesalater med lav fedt %

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

At røre en mayonnaisesalat sammen er ekstremt simpelt og kræver ingen opskrift. Det høje kalorieindhold i mayonnaise gør dog, at man ikke undgår anvendelse af syrnede mælkeprodukter.
 
Fromage frais
Skrækscenariet omkring mayonnaisedressinger har i Danmark udspillet sig, efter at fromage frais blev introduceret og ført frem af slankeguruer, der tilsidesatte smagen i fedtuddrivelsens navn.
Retfærdigvis skal det dog tilføjes, at guruerne på det tidspunkt ikke havde sær­lig mange fedtfattige alternativer at vælge imellem.
Efter min smag er fromage frais fuldstændig uegnet til mayonnaisesalater såvel som til andre dressinger. Konsistensen er grynet, og smagen næsten lige så syrlig som yoghurt, der bestemt heller ikke egner sig til den slags salater.
Som tilbehør til varme retter i stil med chili con carne kan fromage frais dog fint anvendes.
 
A-38
A-38 er afgjort mit foretrukne surmælksprodukt til dressinger, da det har en rund og mild smag, der på ingen måde er dominerende.
A-38 findes i tre udgaver:
En, der er lavet af syrnet sødmælk med 3,5% fedt, og som har en dejlig tyk konsistens.
En anden lavet af syrnet skummetmælk med 0,1% fedt med en langt tyndere konsistens.
En tredje lavet af syrnet let­mælk med en konsistens, der er midt imellem.
Den fede med 3,5% fedt er på grund af konsistensen den eneste, der egner sig til mayonnaisesalater, hvorimod den langt tyndere med 0,1% fedt er glimrende til dressinger.
 
Fedtfattig mayonnaise
For ikke at dressingen skal smage som et surmælksprodukt, er det nødvendigt at tilsætte noget fedtfattig mayonnaise. Lightprodukterne indeholder for meget fedt, og de fedtfri produkter er indtil videre ikke rigtig gode.
Der er dog lavet nogle udmærkede fedtfattige mayonnaisetyper med ca. 4,5% fedt, som iblandet A-38 giver et resultat, som man sagtens kan være bekendt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.797 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her