Logo

Oksemørbrad med baconsvøb og urtefyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Godt opskrift, der er let at følge. Dejlig ret med oksemørbrad der bliver svøbt i bacon og fyldt med urter i form af persille, smør og hvidløg.

Fyld:

200 g smør

6 fed hvidløg

8 dl rasp

2 poser frisk persille

 

2 oksemørbrad

20 skiver bacon

olie

 

Der skal beregnes ca. 150-200 g mørbrad pr. person.
Smelt smørret i en stor gryde over middel varme.

Tilsæt hakket hvidløg og svits i 2 min. Tilsæt rasp.

Svits til raspen er gyldenbrun, ca. 4 min.

Fjern gryden fra blusset og tilsæt hakket persille.

Smag fyldet til med salt og peber og lad det afkøle fuldstændigt.
Skær mørbraderne op på langs, således at de er halvt gennemskårne.

Åbn mørbraderne som bøger.

Strø skærefladerne med salt og peber.

Fordel fyldet i åbningerne i de to mørbrader.
Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet.

Læg halvdelen af baconskiverne på bagepapiret i en bredde, der svarer til længden af en mørbrad.

Læg dem sådan at de overlapper hinanden lidt.

Rul nu én af mørbraderne helt ind i bacon ved hjælp af bagepapiret.

Gentag med den anden mørbrad.

Brug køkkensnor til at binde baconen fast med, masser af gange på tværs og en enkelt gang på langs.
Forvarm ovnen til 200°C.

Hæld olie i en stor pande og brun de bacondækkede mørbrader én ad gangen på panden (vend dem ofte, steg dem i ca. 10 min.).
Steg mørbraderne i ovnen, til de er ca. 65°C i midten, ca. 30 min.

Overfør mørbraderne til en tallerken, lad dem hvile i 15 min.

Skær snorene af og skær mørbraderne ud i skiver. 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.963 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
58301-01-2015 01:00:24 Anita
Fantastisk opskrift, jeg lavede det til nytårsmenuen, og det var en meget stor success!

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her