Logo

Ovnbagt torsk med rødbedesalat og bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ovnbagt torsk med rødbedesalat og bacon

 

Ovnbagning af fisk er en skånsom nem måde at tilberede fisken på, så den stadig er saftig. Det kræver næsten intet forarbejde, og fisken passer sig selv i ovnen. Klassisk med et twist.

Arbejdstid: 45 min. Kogetid/bagetid: 1 time. 4 personer

 

#

500 g rødbeder

1 rødløg

1 lille bundt persille

1 spsk dijonsennep

2 spsk æbleeddike

3 spsk olie

100 g bacon i skiver

600 g torskefilet uden skind og ben

1 spsk olie

salt og peber

Tilbehør: 1 kg aspargeskartofler

*

 

Skrub rødbederne rene og kog dem møre i letsaltet vand ca. 45 min.

Kogetiden afhænger af, hvor store de er de er færdige, når man kan prikke i dem med en lille spids kniv, og kniven selv slipper rødbeden.

 

Skyl rødbederne under koldt vand og 'smut' skindet af.

Skær rødbederne i skiver og anret dem på et stort fad.

Pil rødløget og hak det fint.

Skyl persillen og hak den fint.

 

Rør sennep sammen med eddike og olie.

Dryp dressingen over rødbederne og drys med rødløg og persille.

 

Kog og pil kartoflerne.

 

Steg baconskiverne gyldne og sprøde på en pande og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Varm ovnen op til 180 °C.

Skær torsken i 4 ens stykker og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Dryp dem med lidt olie og krydr med salt og peber.

Bag torsken i 8-12 min.

Tjek, om den er færdig ved at trykke blidt på fileterne.

Deler fisken sig let i lameller, er torsken færdig den må gerne være lidt fast i midten.

 

Anret fisken oven på rødbedesalaten og læg bacon på toppen.

Server med de kogte kartofler.

 

TIPS: Det er vigtigt, at torskestykkerne er lige tykke. Hvis nogle af stykkerne er tynde, kan de lægges dobbelt.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.088 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her