Logo

Perlehøne med champignonsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Perlehøne med champignonsauce

 

En perlehøne er en fugl, der er i familie med både fasan og kylling. Tidligere var det et stykke fuglevildt, men nu er det primært opdrættede perlehøns, der sælges. Den er mager som en kylling, men har mere smag.

Arbejdstid: 30 min. Stege/kogetid: ca. 1 time Fryseegnet. 4 personer

 

#

1 perlehøne (eller kylling)

100 g smør

4 skalotteløg

2 spsk cognac

250 g champignoner

4 spsk cremefraiche 38%

salt og friskkværnet peber

Tilbehør:

agurkesalat

pillekartofler

hakket persille

*

 

Brun perlehønen i en gryde med halvdelen af smørret.

Pil skalotteløgene og hak dem fint.

Steg dem klare i gryden med hønen.

Tilsæt cognac og flamber ved at sætte ild til. (bestemt IKKE under emhætten)

Tilsæt resten af smørret og krydr med salt og peber.

Steg perlehønen i ca. 50 min. under låg, til den lige netop er gennemstegt.

Vend den et par gange undervejs.

Rens champignonerne og skær dem i skiver.

Steg dem på en tør pande og vend dem i gryden de sidste 10 min af stegetiden.

Tag den færdigstegte perlehøne op af gryden.

Rør cremefraiche i stegeskyen og smag til med salt og peber.

 

Skær eller klip perlehønen i passende stykker.

Server med champignonsauce, agurkesalat og friskkogte kartofler med persille.

 

Perlehøne med champignonsauce

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.962 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her