Logo

Pizza Fiesole

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiesole er en Italiensk by ikke langt fra Firenze. Pizzaen opkaldt efter byen laves blandt andet med skinke og artiskokhjerter. Prøv pizzaen til frokosten, i madpakken eller som hurtig og nem aftensmad 

 

1 portion pizza-dej

Fyld:
8-10 modne tomater
200 g kogt skinke
400 g artiskokhjerter
1 spsk friskhakket basilikum eller 1 tsk tørret
150-200 g ost (mozzarella eller bel paese)
3-4 spsk olivenolie

*

Lav en portion pizza-dej. Sæt ovnen på 250ºC.
Skold og flå tomaterne og skær dem i skiver.
Skær skinken i terninger.
Hæld væden fra artiskokhjerterne og halvér dem.
Ælt dejen igennem og rul den til en aflang plade på et melet bord. Dejen kan også deles i to dele, der rulles til cirkler.
Læg dejbunden(e) på en oliepenslet bageplade.
Fold en kant hele vejen rundt, så fyldet holdes på plads.
Læg de skivede tomater taglagt på dejen.
Fordel skinketerningerne over.
Læg artiskokhjerterne øverst. Drys med hakket basilikum.
Læg tynde skiver ost over fyldet, hvis der bruges bel paese, skal den først lægges over pizzaen de sidste 5 min af bagetiden, for den smelter
hurtigt.
Bag pizzaen midt i ovnen ca 20 min, til den er sprød og kanten
gyldenbrun.

Tips: servér pizzaen varm med en fyldig salat til.
Skinken kan erstattes af baconterninger.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.018 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her