Logo

Pizza med kartofler og tomater 14 fedt %

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Her er opskriften på en fedtfattig pizza lavet med blandt andet kartoffel og tomat. Du kan eventuelt flotte dig og drysse med lidt ost inden du sætter pizzaen i ovnen for en helt speciel smag.

 

4 personer:
 
20 g gær
500 g kartofler
500 g tomater
500 g hvedemel
1 tsk salt
2 tsk timian
2 spsk olivenolie
salt og peber
 
1 person: 5 g gær
125 g kartofler
125 g tomater
125 g hvedemel
¼ tsk salt
½ tsk timian
½ spsk olivenolie
salt og peber

*
 
Rør gæren ud i 3 (¾) dl lunkent vand og tilsæt hvedemel og salt.
Ælt dejen godt igennem og lad den hæve til dob­belt størrelse.
Del dejen i fire (et) stykker og rul dem ud til meget tynde pizzabunde.
Pensl med olivenolie.
Skær de skrællede kartofler i tynde skiver og blancher dem hurtigt i kogende, letsaltet vand.
Lad dem dryp­pe godt af og læg dem pænt taglagt med tynde tomat­skiver på de fire pizzabunde.
Drys med salt, peber og timian.
Dryp med olivenolie og bag pizzaerne ved 250ºC, til de har fået fin farve, og kartoflerne er møre.
 
Tips: Drys evt. med revet ost inden du sætter pizzaer­ne i ovnen - selvom du flotter dig med 100 g revet 45% ost fordelt på de fire pizzaer, holder fedtenergien sig stadig under 20%.
 
Energi pr. portion: 2738 kJ/657 kcal Protein: 10% Fedt: 13,6% Kulhydrat: 76,4%

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.024 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her