Logo

Rissalat med kogt kylling uden sukker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling:
1000 g kylling
vand
50 g gulerod
1 lille stykke knoldselleri (ca. 50 g )
½ løg (ca. 25 g )
salt

Ris:
2 dl løse ris
3 dl vand
salt

Fyld til salaten:
½ grøn peberfrugt (ca. 50 g )
1 avocado (ca. 100 g )
lidt citronsaft
1 lille løg (ca. 25 g )
½ honningmelon (ca. 200 g )

Marinade:
½ dl rødvinseddike
1 dl vand
salt
hvid peber
sødemiddel svarende til ca. 15 g sukker

Kylling:
Kyllingen gøres i stand, lægges i en gryde og dækkes med vand.
Kyllingen bringes i kog uden låg.
Suppen skummes.
Grøntsagerne renses og kommes i gryden sammen med saltet.
Kyllingen koges i ca. 45 min., til den er mør.
Kyllingen tages op og afkøles.
Skind og ben fjernes fra kyllingen, kødet skæres ud i mindre stykker.

Ris:
Ris, vand og salt bringes i kog og koges efter anvisningen på pakken.
Risene afkøles.

Fyld til salaten:
Peberfrugten befries for frøstolen og skæres ud i små tern.
Avocadoen befries for sten og skal.
Avocadokødet skæres ud i tern og drypper med citronsaft, så kødet ikke bliver brunt.
Løget pilles og hakkes meget fint.
Melonen befries for kerner og skal, og kødet skæres ud i store tern.

Marinade:
Ingredienserne til marinaden blandes godt sammen og smages til med sødemiddel.

Rissalaten:
Ingredienserne til rissalaten blandes godt.
Marinaden hældes over salaten, der trækker i køleskab 1-2 timer.

Servering:
Rissalat med kogt kylling spises som den er, men man kan også servere groft brød til.

Tips: Kogevandet fra kyllingen kan sies og anvendes til fx sauce eller suppe en anden dag.
Ønskes en mere fiberholdig salat, kan der tilsættes grove grønsager som fx reven gulerod og ærter.
Har man et parisiennejern kan melonen skrabes ud til små kugler.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.552 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her