Logo

Romtopf

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Romtopf

 

Lav din egen skønne romtopf - det er NU du skal i gang! En romtopf er en dessert, der består af sommerens bedste frugter og bær, som har trukket i rom i mindst en måned. Det er rommen og sukkeret, der konserverer frugterne og bærrene.

 

Fremgangsmaden er enkel, fordi du simpelthen kommer frugter og bær ned i en krukke, efterhånden som de modner i løbet af sommeren.

Nyd din romtopf med vaniljeis, flødeskum eller til lune pandekager. Den smager også godt til julens risalamande.

 

# Ingredienser til

2-3 kg friske bær og frugter

1-1½ kg sukker

1 flaske lys rom

*

Sådan laves Romtopf:

Rens de første bær og læg dem i en krukke.

Drys med sukker (beregn 250 g pr. 500 g bær) mellem lagene.

Læg låg på og lad dem safte natten over et køligt sted eller i køleskabet.

 

Hæld rom på, så det dækker frugter og bær fuldstændigt plus 2 cm ekstra.

Læg evt. en lille tallerken over frugten, så den holder sig under lagen.

Stil krukken mørkt og koldt (evt. i køleskab).

 

Fortsæt med at tilføje sæsonens bær og frugter sammen med sukker (beregn fortsat 250 g sukker for hvert halve kg frugt eller bær).

Tilsæt evt. også mere rom - det er vigtigt, at frugten hele tiden er dækket.

 

Lad blandingen trække min. 1 måned efter de sidste frugter, bær og sukker er tilføjet.

 

Tips: Bær renses og tilsættes hele (også kirsebær).

Blommer og abrikoser renses, halveres og tilsættes med sten.

Nektariner og ferskner udstenes og skæres i kvarte.

Pærer skrælles og skæres i både.

Vær opmærksom på, at solbær, blåbær og brombær kan farve de andre frugter.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.933 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her