Logo

Rugbrød med nødder 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rugbrød med nødder 2

 

Bag et lækkert rugbrød med hasselnødder. Bland også gerne lidt soltørrede tranebær i dejen - det er super lækkert, hvis brødet skal nydes med smør eller ost.

2 rugbrød à ca. 1200 g. Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 2½-3 timer. Bagetid: 2 timer.

 

#

500 g knækkede rugkerner

7 dl vand

1 kold hvidtøl (33 cl)

2½ dl kærnemælk

10 g gær

500 g groft rugmel

100 g solsikkekerner

100 g hørfrø

150 g hasselnødder og/eller mandler

evt. 75 g soltørrede tranebær

50 g honning eller sirup

3 spsk groft salt

2 tsk olie til formene

*

 

Kom rugkerner og vand i en gryde, og kog det i 5 min.

Hæld blandingen i en dejskål, tilsæt kold øl og kærnemælk, og afkøl til under 37 °C.

 

Smuldr gæren i væsken, og tilsæt de øvrige ingredienser.

Rør dejen godt igennem (mindst 10 min) og lad den hæve tildækket i 45 min.

 

Rør dejen grundigt igennem, og fordel den i 2 smurte forme (à ca 2 liter).

Glat dejens overflade med en våd dejskraber. og lad dem hæve tildækket i 1½-2 timer til dejen hvælver let buet over formenes kant.

 

Prik hvert brød 12-16 steder med en kødnål eller et tyndt grillspid, og bag dem midt i ovnen ved 160 °C i 1½ time.

 

Vend brødene ud af formene og bag dem i 30 min. mere.

Tjek evt. centrumstemperaturen - den skal være 98 °C (målt med stegetermometer).

 

Sæt brødene til afkøling på en rist, og pak dem evt. ind i et viskestykke, hvis du ikke vil have sprød skorpe.

Læg brødene i frysepose, mens de endnu er lune hvis de skal fryses hele.

 

 

TIPS: Brødene er først rigtig "skærefaste" dagen derpå.

Til små husholdninger er det en god idé at skære brødene i skiver og fryse dem i passende portioner, så du altid har "friskbagt" rugbrød.

Du kan udelade nødderne, hvis du vil lave et mere almindeligt rugbrød.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.714 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her