Logo

Salat med oksebøf og kidneybønner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salat med oksebøf og kidneybønner

Honningdressing:
¼ liter Karolines Køkken fromage frais 0,3%
1 spsk akaciehonning
1 spsk japansk sojasauce
1 spsk friskpresset citronsaft
½ tsk groft salt

Oksebøffer:
2 tsk smør og olie
2 bøffer af oksefilet (ca. 300 g)
½ tsk groft salt
friskkværnet peber

4 skrællede gulerødder (ca. 200 g)
1 avocado (ca. 175 g)
1 spsk friskpresset citronsaft
1 dåse røde kidneybønner i saltlage (ca. 400 g)
2 liter fintstrimlet romainesalat (ca. 200 g)
2 finthakkede rødløg (ca. 100 g)
½ tsk havsalt, fx Læsø eller maldon
Tilbehør: 240 g landbrød

 

Honningdressing: Vend alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål og stil den tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag dressingen til.
 
Oksebøffer: Lad smør- og rapsolien blive gylden i en pande.

Brun bøfferne ca. 1 min. på hver side.

Steg derefter kødet ved jævn varme i 4-6 min. (afhængig af bøffernes tykkelse) - vend dem af og til.

Drys kødet med salt og peber og lad bøfferne hvile tildækket i ca. 10 min.
 
Høvl lange, tynde strimler af gulerødderne, fx med en kartoffelskræller.

Flæk avocadoen, fjern sten og skind og skær avocadoen i skiver på tværs.

Vend avocadoskiverne i citronsaft.

Hæld kidneybønnerne i en sigte og overbrus dem med koldt vand.

Lad bønnerne dryppe af. Læg romainesalat, gulerodstrimler, rødløg, bønner og avocado lagvis i et stort, fladt fad. Drys med salt.

Skær de lune bøffer i tynde skiver og anret dem på salaten.

Server honningdressingen i en skål ved siden af.
 
Tips: I stedet for selv at stege bøffer kan man anvende kold roastbeef eller stegt kylling i salaten.
Honningdressing kan også laves med Karoline’s Kvark eller med Karoline’s Yoghurt 10%.

Ikke fryseegnet

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.187 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her