Logo

Spinat/fetatærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

8 personer - Genial til buffet, kan ganges op i det uendelige. Beregn en tærte per otte personer. Hvis man laver den til få, er frisk spinat naturligvis lækrest, men til mange personer kan man for overlevelsens skyld sige frosset hel spinat. Der er kvalitetsforskelle på den frosne spinat, så man skal se sig for. Tærterne kan laves dagen før.

½ pk. frossen butterdej
1 pk. hel frossen spinat
ca. ½ bæger dansk fårefeta i terninger
3 store æg
salt og peber
reven muskatnød
engangsaluforme til runde tærter, eller hvad huset har af egne tærteforme

Optø butterdejen og brug to plader for hver smurte form.
Rul dem ud og sammen, så de dækker bund og sider, og forbag dem ved 225° i ti minutter med alufolie og tørrede bønner som snydefyld.
Optø spinaten efter anvisning på pakken og knug den fri for væde.
Til hver pakke spinat piskes tre æg sammen, vendes med spinat, salt, peber og reven muskat.
Et kvart bæger feta i terninger kommes i hver portion fyld.
Det hele kommes i tærten, og der drysses med nok et kvart bæger feta i terninger.
Bages ved 200° i 25 minutter, til æggemassen er fast.
Afkøles og stilles i køleskabet til næste dag.
Lunes ved servering i ca. ti minutter ved 200°.

Visse ting smages ikke, når musikken spiller. Det er vigtigtere, at man som vært er oplagt, end at tærtebundene er hjemmebagte. Butterdej eller færdig mørdej er muligheder, der skal afstemmes efter fyldets indhold.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.253 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her