Logo

Thailandsk bouillonfondue

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

400 g oksefilet
Agurke - løgpickles:
300 g agurk
4 rødløg
2 små chilipebre
5 spsk eddike
4 spsk farin
salt
 
Sauce:
3 skalotteløg
2 fed hvidløg
125 g usaltede jordnødder
2 dl usødet kokosmælk
chilipulver
stødt koriander
friskkværnet peber
 
Endvidere:
300 g kyllingebrystfilet
40 g frisk ingefær
2 citroner
2 spsk soyasauce
1 ½ l. hønsebouillon
1 spsk friske korianderblade eller 1 tsk korianderpulver
 
Læg kødet et par timer i fryseren, så er det nemmere at skære i skiver.
Skyl agurken, flæk den og skær den i tynde skiver.
Pil rødløgene og skær dem i tynde både.
Flæk chilipebrene, skrab kernerne ud og skær pebrene i meget små
terninger.
Kog eddike, 1 dl vand, farin og ½ tsk salt i en gryde.
Kom agurkeskiverne, løg og chili i gryden, kog det i 3-4 minutter og lad
det køle af i lagen.
Pil skalotteløg og hvidløg og mix det med jordnødder og kokosmælk.
Hæld saucen i en gryde, krydr med chili, koriander, salt og peber.
Kog det op under omrøring og køl det af.
Skær kyllingebryst og oksekød i ganske tynde skiver.
Skræl og riv ingefæren.
Vask citronerne og riv skallen fint.
Pres citronsaften.
Bland citronsaften med ingefær, 1 tsk koriander og soyasauce.
Hæld det over kødet og lad det trække ca. 1 time.
Vend rundt i det et par gange undervejs og læg kødet på 1-2 fade.
Kog hønsebouillonen op og tilsæt citronskallen
Hæld det i en bred gryde og sæt det på rechauden.
Kom korianderblade i bouillonen.
Stik kødet på fonduegafler eller læg det i fonduesigter.
Kog det i bouillonen og spis agurke-løgpikles og jordnøddesauce til.
 
Som tilbehør kan du servere champignonskiver, snittet kinakål, ris,
chilisauce, soyasauce, grøn salat med vinaigrette, tør hvidvin eller
jasminte.
 

Tips: Brug endelig usødet kokosmælk til jordnøddesaucen.
Du kan selv lave mælken på følgende måde.
Kog 100 g kokosmel ca. 5 minutter i ¼ l. mælk og ¼ l vand.
Hæld den gennem en sigte og mål den ønskede mængde af.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.726 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her