Logo

Klassiske hvedeknopper - til varme hveder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Klassiske hvedeknopper - til varme hveder

 

Lækre hjemmebagte hvedeknopper til de ristede varme hveder med smør er en hyggelige tradition dagen før Store Bededag - Få opskrift her.

 

Det var biskop Hans Bager, som stod bag den bededag, vi har i dag. Den blev lovfæstet den 27. marts 1686. For at også bagerne kunne holde bededagen hellig, blev der dagen før bagt hveder, der kunne varmes eller ristes på helligdagen. I dag er der duge bagerier, der har åbent St. Bededag, men hvederne er stadig en dejlig tradition.

Arbejdstid: 35 min. Hævetid: 2 timer Bagetid: 25 min. Fryseegnet. 12 stk knopper

 

#

500 g hvedemel

2 spsk sukker

1 tsk groft salt

2 tsk stødt kardemomme

25 g gær

1½ dl mælk

100 g smeltet smør

1½ dl vand

1 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)

*

 

Bland hvedemel med sukker, groft salt og stødt kardemomme.

Smuldr gæren ud i mælken og tilsæt smeltet smør, vand og revet citronskal.

Rør blandingen i melet.

Ælt dejen grundigt igennem, til den er glat og smidig.

Tril en pølse af dejen og form 12 boller.

Læg bagepapir i en bradepande eller et ovnfast fad på ca. 25x20 cm.

Læg bollerne ved siden af hinanden med ca. 1 cm's afstand.

Lad dem hæve tildækket i 2 timer.

Varm ovnen op til 225 °C.

Sæt bradepanden ind på nederste rille i ovnen og bag hvedeknopperne ca. 25 min.

 

Lad dem køle af på en bagerist.

Flæk hvederne og rist dem evt sprøde.

Server med smør eller syltetøj eller se de lækre Tapas-toppinger HER.

 

INFO: Varme hveder

Traditionen med at spise varme hveder opstod, fordi bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. 
Når der blev ringet med kirkens store klokke, var det et signal til, at alle skulle holde fri, og al handel skulle ophøre. Man skulle faste indtil gudstjenesten og måtte hverken arbejde, rejse, lege eller spille. 
Selv bageren skulle holde fri og kunne derfor ikke bage frisk brød på dagen. I stedet bagte bagerne hvedeknopper aftenen før, og folk kunne så købe dem dagen inden bededag og varme dem på selve dagen.

 

Se flere dejlig opskrifter på varme hveder:

 

Varme hveder

Varme hveder i flere variationer

Varme hveder i mikroovn

Varme hveder Sørens

Hveder, Bagermester Froms opskrift

Hvedeknopper - hveder

Grove hveder




Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.769 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her