Logo

Paella for fattigmand

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Smagen er alt andet end fattig i denne udgave af den catalanske klassiker. Det er manglen på kød og skaldyr, der hentydes til. Og selv om der ikke skulle være smalhals på sommerbudgettet, er retten anbefaleseværdig, når de første danske grønne bønner dukker op i haver og butikker.

 

1 fennikelknold delt i smalle både
2 røde peberfrugter i strimler på langs
1 stort løg i små tern
3 spsk olivenolie
400 g flåede, udkernede tomater i tern
500 g arborio ris - risen skal ikke koges forinden
1 spsk paprika
15 tråde safran (ell. gurkemeje)
4 fed finthakket hvidløg
1 dl finthakket persille
1 dl hvidvin
½ kg grønne bønner i mindre stykker


Tænd ovnen på 200°C.
Vend fennikel og peberfrugter med 1 spsk olivenolie og fordel dem på bagepapir på en bageplade.

Bag dem i ca. 45 min. eller til de er møre og har taget lidt farve.

Vend dem et par gange undervejs.
Sauter imens løg i 2 spsk olivenolie i en stor gryde for jævn varme til løgene er klare 6-8 min.

Vend tomaterne i og sauter 1 min.

Vend ris, paprika, safran, hvidløg og halvdelen af persillen i og varm det igennem.

Kom hvidvin og dernæst vand ved til det knapt dækker.

Drys 2 tsk salt og rigelig friskkværnet peber i og bring retten i kog.

Lad den koge for svag varme ca. 15 min.

Tilsæt de grønne bønner og kog yderligere 10 min.

Vend de ovnristede grønsager i og varm retten igennem endnu 5 min.

Smag til med salt og peber og drys med persille. Server brød til.

 

Tips: De grønne bønner kan helt eller delvis erstattes af kogte kikærter. Bryder man sig ikke om den milde smag af lakrids fra fennikel, kan de erstattes af stave af courgetter.

 

Grønsager pr. person: ca. 350 g

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.215 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her