Logo

Bressekylling med morkler i flødesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Her finder du helt bestemt en fransk inspireret opskrift. Lækker ret perfekt til gæsterne. Server med ris eller blot med morkler og godt brød. Og et glas vin.

Poulet de bresse aux morilles a la crème - (4 personer)
 
1 Bressekylling (hunkøn) a 1600 g
100 g tørrede morkler eller 250 g friske morkler
1 l. piskefløde
8 finthakkede skalotteløg
½ l. lys fjerkræfond
2 spsk smør


Aftenen før: Bruges tørrede mork­ler skal de sættes i blød i vand.
 
På dagen: Afdryppede tørrede morkler, eller i sæsonen rense de friske morkler under masser af rin­dende vand, så sand og jord skylles bort. Dryp af.
Skær kyllingen ud i 4 stykker (2 x bryst og 2 x lår) og gnid ind i salt.
Varm smørret op i en tykbundet gryde og sauter lårene på skind­siden uden, at smørret begynder at brune!
Vend så lårene og læg bryststykkerne i på skindsiden, sauter dem gyldne og vend dem.
Fortsæt stegningen i yderligere 5 minutter, stadig uden at smørret tager farve!
Tag de 4 kyllingestykker op.
Sauter skalotteløgene i det samme lyse smør (!), uden at de tager far­ve. Tilsæt de afdryppede morkler og lad simre i ca. 15 minutter.
Til­sæt fjerkræfonden, kog op og redu­cer saucen til ¼.
Tilsæt fløden og smag til med salt.
Bring atter i kog, læg lårene i og lad simre i 20 minutter.
Læg så bryststykkerne i og lad simre i yderligere 5 minutter.
Tag lår- og bryststykker op og del dem evt. i yderligere 2 stykker hver.
Smag atter saucen til.
Den skal være flydende, men må ikke virke fed, og duften af morkler skal være behagelig gennemtrængende.
Læg kødet tilbage i saucen og hold det hele varmt, til retten kommer på bordet.
 
Bressekyllingen kan ledsages af ris, men er man generøs med sine morkler, behøver man måske ikke så meget andet end et godt stykke landbrød fra bageren i Fleurie.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 5.138 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1377519-09-2023 15:49:27 madABC.dk
Til Erik. Ifølge kokken skulle det være OK.
1377318-09-2023 10:46:27 Erik Fleischer
100 gram tørrede morkler virker voldsomt. Kan det virkeligt passe?

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her