Logo

Focaccia med durumhvede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Focaccia kan laves på mange måder og med forskelligt fyld. I denne nemme opskrift laves det med durumhvede og rosmarin eller timian. Prøv det som tilbehør til kødretter, pasta eller supper.

 

 

(1 stort brød eller flere små)

30 g gær
6 dl lunkent vand
3-4 spsk olivenolie
1 spsk fint salt
600 g hvedemel
300 g durumhvedemel
et par kviste frisk rosmarin eller timian
ca. 1 dl olivenolie
2 spsk groft salt

Gæren røres ud i vandet i et dejfad. Tilsæt salt, olivenolie og melet lidt ad gangen, mens man rører, indtil dejen kan æltes i hånden. Læg dejen på et meldrysset bord.
Ælt dejen i 10 min., og drys hvedemel over, så dejen ikke klæber. Form dejen til en kugle. Hæld 1 dl olie i et rent dejfad, og vend dejen grundigt i olien. Dæk til med film, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse på et lunt sted. Det tager ca. 2 timer.
Slå dejen ned, og rul den ud, til den passer i en stor form eller bradepande. Smør formen med olie, eller dæk bunden med bagepapir, men pas på, det ikke krøller i hjørnerne, for så hænger dejen i. Læg dejen op i formen, og lad den hæve til dobbelt størrelse.
Pluk bladene af krydderurterne, skyl dem, og fordel dem jævnt over dejen. Tryk krydderurterne ned i overfladen, så den får de traditionelle fordybninger. Dryp dejen med et par spiseskefulde olivenolie.
Tænd ovnen på 225°, og stænk lidt vand ind i den varme ovn. Sæt brødet ind, og stænk igen med vand efter 5 min. Brødet bages i ca. 20-25 min., til det er gyldent. Lad brødet køle af på en bagerist.
Man kan også forme dejen til små runde eller ovale focaccia. De skal ikke bage så længe.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.472 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her