Logo

Helstegt oksemørbrad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

med citronbagte persillerødder, olivenkartoffelmos, rødløgsrelish og persillepesto

1.6 kg oksemørbrad
Smør
Havsalt
Peber fra kværn

1.5 kg kartofler
3 dl mælk
2 dl olivenolie
250 g sorte oliven m/sten
Muskatnød
Havsalt
Peber fra kværn

6 stk persillerødder
½ spsk revet citronskal
Saft fra ca. ½ citron
1 spsk sukker
½ dl olivenolie
1 fed hvidløg, hakket
5 kviste frisk timian
150 g soltørrede tomater
1 spsk kapers
100 g rucola
1 håndfuld bredblade t persille
Havsalt
Peber fra kværn

8 små rødløg
6 fed hvidløg
6 spsk balsamico
2 spsk olivenolie
2 stjerneanis
1 ½ tsk stødt fennikel
Sukker
Havsalt
Peber fra kværn

50 g bredbladet persille
6 fed hvidløg
40 g pinjekerner
125 g parmesanost
1 ¾ dl ekstra jomfru olivenolie
Havsalt
Peber fra kværn

Befri mørbraden for sener. Brun den grundigt. Krydr med havsalt og peber.
Steg den i ovnen ved 200ºC i 2 x 15 minutter med 15 minutters hviletid imellem og 15 minutters hviletid efter sidste tur i ovnen. Skær mørbraden i skiver og server med:

Olivenkartoffelmos:
Befri de sorte oliven for sten.
Blend dem til en grov kompot med 1 dl olivenolie.
Bag kartoflerne møre i ovnen og skrab indmaden ud i en gryde (eller skræl dem og kog dem møre).
Varm mælken op. Mos kartoflerne.
Pisk olivenolien og den varme mælk i kartoflerne. Rør olivenmassen i.
Smag til med revet muskatnød, havsalt og peber.

Citronbagte persillerødder:
Skræl persillerødderne. Skær dem på langs i stave på ca. 1 x 1 x 5 cm.
Vend med citronsaft, citronskal, olivenolie, hvidløg og timian.
Smag til med sukker, salt og peber.
Kom persillerødderne i ovnen ved 200ºC og bag dem sprød-møre (35-40 min.).
Lad dem gerne få lidt farve. Vend dem rundt et par gange under bagningen. Lad rødderne køle af.
Hak tomater, kapers og persille groft og vend det i rucolaen.
Tilsæt de afkølede persillerødder. Smag til med citronsaft.
Persillerødderne kan med fordel bages inden mørbrad og rødløg sættes i ovnen, så er de afkølede, når de skal vendes med de øvrige ingredienser.

Rødløgsrelish med stjerneanis og balsamico:
Indstil ovnen på 200ºC. Pil løg og hvidløg.
Skær rødløgene i skiver, så de hænger sammen i rodenden (som når man skærer kartofler til hasselback-kartofler).
Skær hvidløgsfedene i skiver. Rist fennikel hurtigt på en tør pande.
Bland hvidløg, stjerneanis, fennikel, 3 spsk balsamico og olivenolie og smag til med salt, peber og lidt sukker.
Kom løgene i et ovnfast fad og hæld blandingen over, dæk til og bag løgene i ovnen ca. 40 minutter, vend rundt halvvejs i bagningen.
Kom relishen i en skål og smag til, medens den endnu er varm, med salt, peber, resten af balsamicoen og sukker.

Persillepesto:
Riv osten. Kom persille, hvidløg, pinjekerner og lidt af olien i foodprocessoren.
Tilsæt resten af olien lidt efter lidt.
Tilsæt til sidst osten. Smag til med salt og peber.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.284 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
26812-01-2011 15:01:36 Bente Wiinberg
Denne menu fik jeg nytårsaften, herlig menu;) alt smagte dejligt, rigtig god sammensætning, har selv gemt opskrift til gæster en dag.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her