Logo

Krydret lammesteg og ananascrumble

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krydret lammesteg og ananascrumble

 

Smør en god lammesteg ind i olivenolie og krydderier og lad den passe sig selv i ovnen, mens du laver det nemme tilbehør. Gør også desserterne klar i små, ovnfaste skåle - så er det ingen sag at byde gæster på middag.

 

Krydret lammesteg med bulgursalat

4-5 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege-/kogetid: 1-2 timer og 30 min. Kødet er fryseegnet.

 

#

1 lammekølle eller 1 lammebov, udbenet og snøret, ca. 750 g

2 spsk olie

1½ spsk groft salt

2 spsk tørrede blandede krydderier (fx timian, spidskommen, chiliflager og stødt paprika)

1 helt hvidløg

2 dl hvidvin (og/eller vand)

 

Bulgursalat:

2 dl bulgur (150 g)

3 dl vand

½ tsk groft salt

1½ spsk ekstra jomfruolivenolie

2 spsk citronsaft

½ rød frisk chili

1 spsk koncentreret tomatpuré

½ løg

1 bundt bredbladet persille

4-5 stilke bladselleri

 

Pynt: bladselleriblade

Tilbehør: citronbåde, fladbrød eller focaccia evt. tzatziki

*

Gnid kødet med olie, salt og krydderier.

Læg kødet i bunden af et ovnfast fad, og sæt det i ovnen ved 200 °C i ca. 15 min.

Læg hele hvidløgsfed med skræl i bunden af fadet, og hæld vin (og/eller vand) i fadet.

Skru ovntemperaturen ned, og steg enten i ca 2 timer ved 100 °C eller i ca. 1 time ved 175 °C.

Mål med stegetermometer, at kødets kernetemperatur er 60-65 °C.

 

Kog bulgur i vand med salt ved svag varme under låg i 10-15 min, eller til alt vandet er opsuget.

Afkøl bulguren.

Bland bulgur med en dressing af olie, citronsaft, finthakket chili, koncentreret tomatpuré, finthakket løg, hakket persille og små terninger af bladselleri.

Smag til med chili, citronsaft og salt.

Skær kødet i skiver, og server med bulgursalat, citronbåde, brød og evt. tzatziki

 

Krydret lammesteg og ananascrumble

Lun ananascrumble med pistacienødder

4 personer. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 20 min.

#

1 frisk ananas

Crumble:

100 g koldt smør

100 g hvedemel

75 g sukker

75 g pistacienøddekerner eller hasselnødder

Tilbehør:

evt. flødeskum

*

Tænd ovnen på 200 °C.

Skræl ananassen, og skær den i mindre stykker.

Læg dem i 4 ovnfaste portionsforme eller i et ovnfastfad i et jævnt lag.

Smuldr koldt smør med mel, til det ligner revet ost.

Tilsæt sukker og hakkede nødder.

Fordel drysset i et jævnt lag over ananas- stykkerne, og bag desserterne i ca. 20 min. ved 200 °C.

Server evt. med flødeskum.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.318 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her