Logo

Rabarber-tiramisu

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rabarber-tiramisu


Overrask dine gæster med en anderledes tiramisu uden kaffe, men med masser af skønne rabarber.

8 personer. Arbejdstid: 35 min. Kogetid. 5 min. Køletid: 5 timer

 

Rabarberkompot:

1-2 bundter rabarber (750 g)

½ dl vand

200 g sukker

ca. 15 ladyfingers

 

Mascarponecreme:

4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)

75g sukker

250 g mascarpone

3 æggehvider (evt. pasteuriserede)

 

Pynt:

2 spsk flormelis

2 tsk kakao

*

 

Rens rabarberne, og skær dem i stykker på 2-3 cm.

Kom dem op i en gryde med vand og sukker, og giv dem et opkog.

Skru ned, og lad dem simre under låg i ca. 5 min.

Sluk for blusset, og lad rabarberne trække i 10 min. Afkøl.

 

Kom lidt saft fra rabarberkompotten i bunden af et fad med høje kanter (ca. 20x20 cm.).

Læg ladyfingers tæt ved siden af hinanden og helt ud til kanten i bunden af fadet.

Bred rabarberkompotten ud oven på kagerne.

 

Pisk æggeblommer og sukker til en hvid og luftig skum.

Pisk forsigtigt mascarponen i skummet.

Pisk ægge hviderne stive, og vend dem forsigtigt sammen med mascarponecremen.

Fordel cremen over rabarberkompotten, og sæt fadet i køleskabet i ca. 5 timer.

 

Bland flormelis og kakao, kom blandingen i en sigte, og drys den over tiramisu'en lige inden servering.

 

TIPS: DU kan også drysse revet mælkechokolade, et lille drys lakridspulver eller frysetørrede jordbær eller hindbær på toppen, i stedet for kakao/flormelis.

 

Ladyfingers kaldes også savoardi og er aflange sprøde italienske kager, der kan købes i velassorterede supermarkeder eller italienske specialbutikker.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.639 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her