Logo

Coulis af røde peberfrugter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

ca. 10 personer

1 kg røde peberfrugter
200 g hvide løg
250 g modne tomater
10 spsk olivenolie
3 fed hvidløg
1 stor kvist timian
2 laurbærblade
salt og peber
2 dl hønsebouillon

Friske korianderblade fås i de fleste indvandrerburikket, men sjældent hos grønthandleren. Nogle få knuste korianderfrø blandet med lidt hakket persille kan evt. anvendes. Det er ganske små sorte oliven, der ligger i olivenolie med krydderurter. De kan i blandt andet fås fra firmaet Soleillon.
Man vil kunne finde tusinde anledninger til at anvende denne coulis, enten kold eller varm, som ledsager til først og fremmest solens grønsager (tomater, auberginer, courgetter) eller andre stegte eller grillede grønsager. Og vær forudseende og tilbered gerne en stor portion. Fileter af brasen, som først er stegt gyldne på en pande og derefter sat i ovnen i denne coulis og pyntet med små kapers, sorte, udstenede oliven fra Nice og en citronskive, vil smage himmelsk sammen med en rispilaf.

Fjern stilken og kernerne fra peberfrugterne og skær dem i skiver. Pil løgene og skær ligeledes dem i skiver.
Læg peberfrugter og løg i en kasserolle med smørret eller olien og damp dem for svag varme under låg, indtil de er bløde.
Skær tomaterne i kvarte - kernerne skal ikke fjernes!

Pil og knus hvidløgsfedene.
Hvidløg, tomater, timian og laurbærblade kommes i blandingen af løg og peberfrugter. Smag til med salt og peber og tilsæt 2 dl vand eller endnu bedre hønsebouillon. Lad det koge for jævn varme i 15 min. og blend derefter denne coulis i foodprocessoren. Man kan variere denne coulis ved efter smag at tilsætte: nogle finthakkede blade frisk basilikum og eventuelt et ekstra finthakket fed hvidløg; eller nogle finthakkede kviste frisk koriander, eller kviste af sar, dild, bredbladet persille, salvie, rosmarin, stjerneanis, sorte udstenede oliven fra Nice eller de grønne fra Nyons og mange andre ting... Jeg vil overlade det til Dem at bruge fantasien, for intet giver en større tilfredsstillelse end de opdagelser, man selv gør.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.217 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her