Logo

Kogt laks med rejer og asparges

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kogt laks med rejer og asparges

 

Ugens fiskeret er ren luksus og et gæstebud værdigt.

Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 15 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

1 porre

1 lille gulerod

1 laurbærblad

5 hele peberkorn

2 stykker laksefilet

1 dl hvidvin

 

Sauce:

100 g smør

2 æggeblommer (evt. pasteuriserede)

1-2 spsk citronsaft

salt og peber

 

Tilbehør:

150 g grønne eller hvide asparges

150 g pillede rejer

dild

friskkogte nye kartofler

*

 

1. Rens porren og skær den hvide del i tynde skiver.

Skræl guleroden og skær den i tynde skiver.

Læg urterne i en sauterpande og tilsæt laurbærblad og peberkorn.

 

2. Krydr laksen med salt og peber og læg den på urterne.

Hæld vinen ved og damp fisken under låg ved ganske svag varme i 5-8 min.

 

3. Sauce: Smelt smørret og fjern skummet.

Pisk æggeblommerne sammen med 2 spsk vin fra fisken eller citronsaft og pisk det over svag varme, til det tykner.

Pisk smørret i lidt ad gangen, til det bliver en cremet sauce se tips.

Smag til med salt og peber og evt. lidt mere vin eller citronsaft.

 

4. Rens aspargesene og damp dem i letsaltet vand.

Hvide asparges 5-7 min., grønne asparges 3-5 min. efter tykkelse.

 

5. Tag fisken op med en hulske, dup af på køkkenrulle og anret på varme tallerkener med friskdampede asparges, rejer og hollandaisesauce.

Pynt med dild og server kogte kartofler til.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.721 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her