Logo

Svampetærter med timian

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svampetærter med timian

 

Disse portionstærter smager dejligt både varme og afkølede, så de er oplagt som ekstralækker "ta' med mad". Vi har brugt en blanding af markchampignon og bøgehatte til fyldet.

Arbejdstid: 50 min. Stege/bagetid: 45 min. Fryseegnede. 6-8 portionstærter

 

#

Tærtedej:

200 g hvedemel

50 g durummel

½ tsk groft salt

125 g koldt smør

1 æg

2 spsk iskoldt vand

 

Fyld:

1 bundt forårsløg

250 g svampe

15 g smør

1 fed hvidløg

1-2 spsk friske timianblade

evt. 50 g parmesanost

 

Creme:

2 æg

2 dl fløde

3 spsk bredbladet persille

1 knsp paprika

salt og peber

*

 

BLAND de to slags mel med salt, og hak det kolde smør i med et mørdejsjern eller i en foodprocessor.

Tilsæt ægget, og saml hurtigt dejen med iskoldt vand.

 

RUL dejen ud på et meldrysset bord, og udstik den, så den passer til dine forme (10-12 cm i diameter).

Læg dejen i formene, og tryk den godt ind i kanterne.

Skær overskydende dej fra, og prik bundene med en gaffel.

Sæt dem i køleskabet 1 times tid eller i fryseren 20 min.

 

RENS forårsløgene, og snit dem fint.

Rens svampene, og skær dem i mindre stykker.

 

BRUN svampene på en pande med smør, og krydr med knust hvidløg, frisk timian, salt og peber. Tag panden af varmen.

 

BLEND æggene sammen med fløde og persilleblade, og smag til med paprika, salt og peber.

 

BAG tærterne blindt (se tips) ved 180 °C i 10 min.

Fjern papir og bønner, og bag yderligere 5 min.

 

VEND forårsløgene sammen med svampene, og fordel blandingen i tærtebundene.

Hæld cremen ved, drys evt. med friskrevet parmesanost, og bag tærterne i ca. 25 min.

 

TIPS: At bage blindt betyder, at man lægger et stykke bagepapir med tørrede bønner el. lign. som vægt på dejen, for at undgå at den skrider under bagningen. Hvis du tit bager tærter, kan du evt. investere i nogle keramiske bagekugler, som kan bruges igen og igen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.717 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her