(Til 4 personer)
400 g marksvampe
400 g kylling
2-3 limefrugter
flydende becel eller smør til stegning
1 bdt persille
2,5 dl Cremefine til Madlavning
Salt og friskkværnet peber
Marksvampene renses, skylles og lægges på et klæde.
Steg marksvampene hårdt i smør, hæld saften fra den ene lime på og vend limeskallen i til sidst.
Cremefine til Madlavning og saften fra den anden lime tilsættes.
Stuvningen koges tyk, og smages til med salt og peber.
Steg kyllingen i flydende becel eller smør.
Anret svampestuvningen i midten på en tallerken sammen med kyllingen.
Pynt med lime og lidt hakket persille.