150 g marcipan
1 æg
1 tsk kanel
1 tsk sukker
4 spsk stærk kaffe
200 g nougat
1 l god vaniljeis el. pistacieis
Skær 12 tynde skiver af en rulle marcipan og læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem en anelse flade.
Pensl med æg og drys lidt kanel og sukker på.
Giv chipsene 7-8 min. ved 200°C.
Køl dem af på en rist og opbevar dem herefter i en lufttæt dåse.
Er du til orange-smag, så kan du ælte lidt revet appelsinskal i marcipanen før den skæres i skiver.
Når det er tid til servering rører du en liter god vaniljeis blød.
Samtidig kommer du lidt stærk kaffe i en tykbundet gryde og smelter
nougaten heri under meget svag varme indtil saucen bliver flydende.
Hæld den varme sauce over isen, som du eventuelt har anrettet i
portionsglas, og dekorér med marcipanchipsene.
Tips: Stil glassene på køl ca. 30 min. før servering - så holder isen sig kold længere.