Aspargessuppe med vanilje
Ved første øjekast en modig komposition. Men efter første skefuld er det klart: Asparges og vanilje passer sammen som danseparret Ginger og Fred.
750 g hvide asparges
1 løg
1 spsk smør
salt, peber og ½ tsk sukker
8 dl grønsagsbouillon
1½ dl piskefløde
1-2 spsk appelsinjuice
1 spsk smør
korn fra ½ vaniljestang
1 tsk strimler af appelsinskal, økologisk
2 spsk kørvelblade
*
A. Hvide asparges skrælles, og de hårde ender skæres af.
Aspargeshovederne skæres af, halveres på langs og stilles til side.
Stænglerne skæres i stykker og 1 løg skæres i terninger.
Smør smeltes i en gryde og begge dele steges et øjeblik ved lav varme.
Der krydres med salt, peber og ½ tsk sukker.
Grønsagsbouillon hældes i, og det hele små koger under låg i 15-20 minutter.
B. Suppen pureres, 1½ dl piskefløde hældes i, og det hele koges op igen.
Der smages til med salt, peber og 1-2 spsk appelsinjuice.
1 spsk smør smeltes på en pande, og aspargeshovederne, korn fra ½ vaniljestang og 1 tsk strimler af appelsinskal steges i 3-4 minutter og krydres med salt, peber og 1 knsp sukker.
Suppen rettes an med aspargeshovederne og 2 spsk kørvelblade.
Pr. portion: 4 g protein, 15 g fedt, 7 g kulh. = 189 kcal 783 kJ
--
Flute i vifteform
Direkte fra den varme ovn og lige til at sætte tænderne i: raffineret flute med kryddersmør, tomater og basilikum. Tilberedning: 30 min.
6 små tomater
24 basilikumblade
1 flute, ca. 100 g
100 g krydderurtesmør
A. Tomater skæres i skiver. Basilikumblade nippes af stilkene.
Flute ridses med 1,5 cm mellemrum, men skæres ikke igennem.
Krydderurtesmør smøres i ridserne.
Kom 1 tomatskive og 1 basilikumblad i pr. ridse.
B. Fluten lægges på en plade.
Den bages i den forvarmede ovn ved 200˚C (varmluft 180˚C) i 8-10 minutter.
Pr. portion: 5 g protein, 22 g fedt, 28 g kulh. = 322 kcal 1352 kJ