Logo

Entrecôte eller oksefilet med ungarsk sauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1500 g Entrecôte eller skært Oksekød
300 g opbagt Sauce krydret med Champignoner eller Espagnolesauce efter Smag
200 g god Hvidvin
150 g tyk, sur Fløde
125 g fersk Spæk
3 g Paprika
1 stort Løg
Smør
Salt
Peber

Lav først saucen til. Spækket skæres i smaa Firkanter og svitses i Smørret. Tag Spækket op og kom i Stedet det finthakkede Løg i, lad dette blive gyldent. Kom saa Spækket tilbage i Kasserollen sammen med Paprikaen, spæd dette med Vinen. Lad det koge næsten helt ind. Skum Fedtet af og kom saa den opbagte Sauce eller Espagnolesaucen i og derefter Fløden. Kog dette op en eller to Gange. Sæt Kasserollen paa et Hjørne af Komfuret eller lad den staa over ganske svag Ild, uden at det koger.
Kødet steges hurtigt i Smør, saltes og pebres og kommes over i en Kasserolle. Hæld saucen gennem et meget fint Klæde ned til Kødet, sæt Laag paa Kasserollen og lad Kødet stege færdigt i Ovnen. Nogle Minutter inden det er færdigt kommes ganske smaa runde Kartofler ned i Kasserollen og koger sammen med det øvrige.
Naar det er færdigt, lægges Kødet paa et Fad sammen med Kartoflerne og overhældes med saucen, som bør være meget velsmagende og en Smule tyktflydende.
Paprikaen giver det hele en fin, lyserød Farve og en behagelig karakteristisk Smag.
Tips: Som Variant kan man i Stedet for Kartofler tage en Blanding af groft opskaarne Grønsager. I saa Fald drysses Fadet med fint opskaaren Citronskal, er er blancheret et øjeblik i kogende Vand.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.332 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her