2 unge vildænder 
Marinade: 
Saften af 6 appelsiner 
Saften af 1 citron 
4 spsk  cognac 
2 spsk  soya 
2 fed hvidløg 
Sauce: 
5 dl  hønsebouillon 
2 dl  marinade 
Saften af 2 appelsiner 
Evt. lidt majsstivelse & fløde 
Del hver fugl i 4 stykker. Rør marinaden sammen. Læg andekødet i og lad det marinere 1 døgn i køleskabet. vend kødet i marinadden af og til. 
Tag kødstykkerne op og dup dem tørre. Svits dem gyldne på begge sider i smør i en sauterpande. Hæld den varme bouillon ved kødet og tilsæt marinaden. Lad blandingen koge op, dæmp varmen og lad retten simre 20-30 min. under låg. Rør appelsinsaft i. Hvis en tykkere sauce ønskes, tilsættes majsstivelse, rør op med lidt fløde. Lad alt blive gennemvarmt. Pynt med oliven og appelsinskiver . Server straks og byd ris til.