750 g  kalvebov
2 mellemstore  løg, pillet og skåret i små tern 
1 kg  kartofler, skrællet og skåret i små tern 
4-5 dl  vand eller tynd suppe 
2 laurbærblade  
10 peberkorn 
 Koldt smør, skåret i passende bidder til smørklat
 Masser af hakket persille eller purløg til drys
Kalvekødet skæres i tern 1x1 cm. Læg kød, kartofler, løg og krydderier lagvis i en gryde. Hæld suppen ved og kog for svag varme til kødet er mørt og kartoflerne så udkogte, at de jævner retter uden at være kogt til grød. 
Smag til med salt. 
Hver portion drysses med persille eller purløg og velsignes med en smørklat i midten.