Logo

Lammekam og krydderurtestegt lammekølle med indiske krydderier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(4 personer)
 
2 trimmede lammekamme a 6 ribben.
½ udbenet lammekølle rullet sammen til en cylinder.
1 hakket stort løg.
3 fed knust hvidløg.
1 hakket stængel bladselleri.
1 kvist timian.
1 laur­bærblad.
1 l kyllingefond.
3 dl kalvefond.
1 ½ dl portvin.
1 spsk indiske krydderier.
2 spsk olivenolie.
1 spsk indisk kryd­dermix (fås i asiatiske butikker] .
200 g bælgede grønne ærter.
Salt, peber
 
Krydderurtepanade:
4 spsk purløg.
2 spsk persille.
2 spsk salvie.
2 spsk timian .
4 fed hvidløg.
5 spsk tørret brødkrumme.
Salt, peber.
olivenolie
 
Brun lammekøllen i olie ved medium varme på alle sider.
Krydr med salt og peber, tilsæt de hakkede grønsager og steg dem i yderligere 5 minutter.
Tilsæt portvin og reducer til det halve, til­sæt kalve- og kyllingefond, timian og laurbærblad, bring i kog og skum.
Lad køllen simre stille og roligt i 1 ½ time, til den er mør.
 
Krydderurtepanade:
Kør krydderurter, hvidløg, brødkrumme, salt og peber på foodprocessoren med så meget olie, at konsisten­sen bliver pastablød. Stil til side.
 
Lammekrone:
Varm ovnen op til 200°.
Brun lammekamstykkerne i olie og krydr med salt og peber.
Steg dem færdige i ovnen, ca. 10 minutter, til de er rosa.
Tag ud og stil til side.
 
Tag lammekøllen op af gryden og si saucen, fjern overskydende fedt fra overfladen.
Hæld halvdelen af saucen i en tykbundet gryde og kog ind til sau­cekonsistens.
Tilsæt de indiske krydderier og smag til. Stil til side.
 
Skær lammekøllen i 4 smukke skiver som medallioner og smør krydderurtepanaden over. Grill til overfladen er smukt gylden.
Hold medallionerne varme, til de skal serveres.
 
Servering:
Bring en gryde vand i kog med salt.
Læg lammekammene tilbage i ovnen og varm saucen op.
Hæld ærterne i saltvandet og giv dem et hurtigt opkog, så farve og den sprøde konsistens bevares. Hæld op i et dørslag.
Skær de varme lammekamme ud i 12 smukke koteletter og læg 3 på hver taller­ken.
Sæt også en lammemedallion på hver og fordel ærter og sauce.
Server omgående.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.361 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her