Logo

Solæg fra Sønderjylland

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 Opskriften på Solæg findes i mange forskellige udgaver, men denne er nogenlunde repræsentativ for det sønderjydske. Noget af tilbehøret er kommet til i nyere tid.

Mellemstørrelse æg (1 pr. pers.)
Løgskaller fra 1-2 løg (yder­ste tørre lag af løgene)
Salt
Tilbehør: Olie, eddike, dijonsennep, tomatketchup, Tabasco, HP sauce, engelsk sauce,
 
Æggene koges i 20 min. helt dækket af vand.
Løgskal­lerne tilsættes under kogningen, for at give æggeskallen en flot gylden farve. Efter afkøling krakeleres skallen på æggene ganske let.
Et stort syltetøjsglas fyldes med vand og heri opløses så meget salt, at det bliver en mættet ugennemsigtig salt­lage.
Herefter lægges æggene i lagen i mindst 24 timer inden servering.
Æggene kan stå i saltlagen op til 3 døgn, hvorefter lagen skal udskiftes, hvis ikke æggene er blevet spist forinden.
Server æggene i glasset.
 
Fisk med en spise­ske et æg op, pil det og halver det på langs.
Blommen er grøn i kanten på grund af den lange kogetid.
Tag forsigtigt blommen op, og i hullet i hviden hældes en blanding af tilbehør efter tem­perament og fantasi.
Læg den halve blomme tilbage på ægget, med den flade side ned.
Denne himmerigs­mundfuld bør skylles ned med godt øl og snaps.
 
Opskriften på Solæg findes i mange forskellige udgaver, men denne er nogenlunde repræsentativ for det sønderjydske. Noget af tilbehøret er kommet til i nyere tid.
Navnet solæg stammer fra det tyske Solei, der betyder saltæg eller æg i saltlage, og har altså intet med det så kendte glødende himmellegeme at gøre.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (15 stemmer)
Siden er blevet set 8.139 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her