Svupsakker kan minde en del om æbleskiver. I nogle egne flækker man blot almindelige æbleskiver og kommer brændevin på. Andre steder har man en særskilt opskrift på Svupsakker. 
 
500 g hvedemel 
4 æg 
50 g sukker 
50 g smeltet smør 
30 g gær 
100 g korender 
Kardemomme 
Reven skal af en citron 
1 knsp. salt 
Svinefedt til bagning 
Tilbehør: Brændevin 
 
Æggene deles og gæren udrøres i det lune smør. 
Dejen røres sammen af hvedemel, æggeblommer, sukker, korender, kardemomme, reven citronskal og lidt salt. 
Æggehviderne piskes stive og vendes i. 
Dejen stilles til hævning 1 time et lunt sted. 
Svupsakker bages på en æbleskivepande som almindelige æbleskiver. 
Svupsakker spises ved, at man flækker dem, men ikke helt over, hvorefter man hælder brændevin i, inden de spises.