
 
Kog
selv en god og krydret chutney med æbler som basis - nedfaldsæbler kan sagtens
bruges. Chutneyen er lækkert tilbehør til koldt kød, stege, gryderetter og
kraftige oste. 
ca.
12 dl. Arbejdstid: 1 time. Kogetid: 1-1½ time. Chutney er ikke fryseegnet.  
 
#
2
rødløg eller alm. løg 
1200
g æbler (1 kg renset vægt) 
1
økologisk citron 
30-50
g frisk ingefær 
1
frisk chili 
1
stang kanel 
8
sorte peberkorn 
8
kardemommekapsler 
1 tsk
sennepsfrø 
500
g sukker eller farin/muscovado 
3
dl æblevineddike 
100
g rosiner eller soltørrede tranebær 
1 tsk
groft salt 
*
 
Pil
rødløgene, og hak dem fint. 
Skræl
æblerne, udkern dem, og skær dem i små stykker. 
Vask
citronen, riv skallen fint, og pres saften. 
Skræl
ingefæren, og skær den i papirtynde skiver. 
Skær
skiverne i tynde strimler, og snit strimlerne fint. 
Vask
chilien, og skær den i tynde skiver. 
Halver
chilien, og fjern frø og mellemvægge først, hvis du ikke ønsker den fulde
chilistyrke. 
Bland
rødløg, æbler, citronskal og -saft, ingefær og chili i en stor gryde. 
Læg
de tørrede krydderier i et tefilter/gazepose, og læg dem i gryden. 
Tilsæt
sukker, eddike, rosiner og salt, og giv det et langsomt opkog under omrøring. 
Lad
chutneyen simre i 1-1½ time, til den er så tyk, at du kan trække et spor i
overfladen med en ske. 
Fisk
krydderiposen op, og fyld chutneyen i steriliserede glas (se TIPS). 
Luk
dem til med det samme. 
Opbevar
chutneyen mørkt og køligt - den bliver endnu bedre efter 1 måneds opbevaring. 
Opbevar
åbnede glas i køleskabet. 
 
TIPS:
Steriliser syltetøjsglassene: Kog glas og låg i en stor gryde med vand i 10
min. - eller varm dem igennem i ovnen ved 120 °C i ca 20 min. Eller brug Atamon efter flaskens anvisning.
 
