
 
Dejlig forret til en haveaften nu vejret endelig er blevet
godt igen(?). Kan også sagtens bruges som tilbehør til mange andre retter. Her
er den gode opskrift ...
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: ca. 30 min. 4 personer 
 
# Ingredienser til :
4 friske artiskokker
1 spsk salt 
1 citron 
1 laurbærblad 
 
Hvidløgsdip: 
200 g mayonnaise 
2-3 fed hvidløg 
1 citron 
friskkværnet peber 
 
Tilbehør: brød 
*
Sådan laves Artiskok
med hvidløgsdip:
Bring en stor gryde
vand i kog og tilsæt salt, citronskiver og laurbærblad. 
Knæk eller skær
stænglerne af artiskokkerne og klip evt. de tornede spidser af bladene med en
saks. 
Læg artiskokkerne i
det kogende vand og læg evt. en tung tallerken ovenpå, så de holder sig under
vandet. 
Lad dem simre 25-40
min., til de er møre - det afhænger af størrelsen. 
De er færdigkogte,
når de inderste blade let kan trækkes ud. 
 
Dip: Smag
mayonnaisen til med knust hvidløg, citronsaft og peber.
 
Lad artiskokkerne
dryppe af i en sigte. 
Åbn midten af
artiskokken og fjern skægget i bunden med en ske. 
Server med
hvidløgsmayonnaisen - du kan evt. fordele den inde i artiskokkerne - eller
anrette dippen i en eller fire små skåle. 
 
Tips: Sådan spiser
man en artiskok: Træk et af de yderste blade af artiskokken, dyp den kødfulde
del af bladet i dippen og brug for- tænderne til at "skrabe"
artiskok- kødet af bladet. Forsæt indtil alle blade er "spist".
Tilbage er selve artiskokbunden, som du kan nyde med det sidste af
hvidløgsmayonnaisen 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin
 
----------- ooo OÔO ooo -----------