Brød
Et traditionelt, kageagtigt brød som serveres som tilbehør til fx. chili con carne i det sydvestlige USA. Glemmer vi at komme fedtstoffet i, får brødet alligevel en fin, let smuldrende krumme. Konsistensen bliver lidt mere bastant hvis man benytter fedtstoffet.
4 spsk fint hakket jalapeno chilier (2-3 hele chilier)
125 g fintmalet majsmel
125 g hvedemel
2 tsk sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
3,5 dl kærnemælk
2 æg
90 g revet cheddarost
3 spsk smeltet fedtstof, gerne vegetabilsk "friturefedt"
1. Befri chilierne for kerner og stilk og hak dem fint. Riv osten.
2. Bland alle tørre ingredienser i en skål.
3. Bland æg, kærnemælk og smeltet fedtstof og rør godt.
4. Tilsæt denne flydende masse til de tørre ingredienser og rør indtil det er jævnt.
5. Rør chilier og ost i dejen.
6. Hæld blandingen i en smurt rund form (22-25 cm diameter) og bag i ovnen ved 220ºC i 25-35 minutter indtil majsbrødet er gyldenbrunt og ikke hænger ved et bambusspid.
7. Serveres lunt. Er bedst helt friskbagt men kan evt. ristes på andendagen.