
 
Østershatte smager allerbedst når de kommer direkte fra
stegepanden og serveres sammen med mild salat. 
• Svampe indeholder kalium, selen og mange sporstoffer • Olie og svampe er en sund kombination. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner 
 
# Råvarer til Salat med østershatte:
1 bundt rucola salat 
100 g feldsalat 
5 forårsløg 
750 g østershatte 
2 spsk smør 
3 fed hvidløg 
2 spsk sherryvineddike 
salt og peber 
4 spsk valnøddeolie 
2 spsk solsikkekerner 
 
* Fremgangsmåde:
1 Skyl og tør salaten. Riv større blade i passende store
bidder. 
Gør forårsløgene i stand og skær både den hvide og grønne
del i tynde ringe. 
 
2 Spul østershattene hastigt, men kun hvis de er meget sandede.
Fjern den nederste del af foden. Del større svampe i to
dele. 
 
3 Opvarm smørret på en stor pande. 
Brun svampene i 8 min. og vend dem nu og da. 
Tryk svampene til så de bliver flade. 
Pil hvidløget. Drys svampene med salt og peber og pres
hvidløget i. 
 
4 Bland sherryvineddike og salt og peber i en skål. 
Rør olien i lidt ad gangen, så dressingen bliver cremet. 
Læg salaten og den hvide del af løgene i skålen og bland
godt. 
Læg den marinerede salat på tallerkener og læg østershattene
ovenpå. 
 
5 Svits solsikkekerner og den grønne del af løgene hurtigt
på panden i det fedtstof der ligger tilbage. 
Læg blandingen ovenpå svampene. 
Man kan også drysse parmesan over. 
Server med baguette. 
 
Tips & råd 
 

Østershatten stammer oprindeligt fra Asien og vokser i
skovbryn eller lysninger. I Holland og Frankrig og også her i landet dyrkes de
på halmballer. Svampene egner sig bedst til stegning eller fritering og kræver
kun ganske lidt fedt til stegning. Svampene er også meget gode at grille.
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 278 = kJ 1167 
Kulhydrat 14 g Protein 6 g Fedt 22 g (71 %) Fibre 6 g