1 l kærnemælk ( kan erstattes af vand ) 
2 dl vand 
50 g gær 
925 g grahamsmel 
75 g klid 
150 g solsikkekerner 
1 spsk  salt
 
Hæld vand / kærnemælk og vand i en kasserolle og lun det, til det er fingervarmt. Tag kasserollen af varmen og smuldr gæren heri. 
Rør, til gæren er opløst, og hæld blandingen i en skål. 
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør grundigt sammen. 
Der skal ikke æltes, kun røres. 
Hæld dejen i 2 mellemstore bageforme ( ca. 1,8 l ). 
Sæt formene på nederste rille i kold ovn. 
Tænd ovnen på 200°C og bag brødene i ca. 2 timer. 
Tag dem ud af formen og afkøl dem på en rist.
 
Tips: Kan godt erstatte rugbrød. De er fiberrige, sunde, velsmagende og nemme at bage.