Logo

Æble-tranebærtærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Linsedej:
100 g blødt smør
250 g hvedemel
100 g sigtet flormelis
evt. 1 citron, revet skal af
lidt salt
½ æg, letpisket
1 æggeblomme

Æble-tranebærfyld:
ca. 5 æbler, Ingrid Marie eller Golden Delicious
50 g smør
evt. lidt calvados, Pommeou de Normandie eller cognac
75 g tørrede tranebær
50 g rørsukker

Smuldredej til toppen:
75 g hvedemel
ca. 1 tsk revet ingefær
50 g smør
50 g rørsukker
30 g hasselnødder, hakkede og ristede

Smør en tærteform på 24 cm, og drys den med hvedemel.
Skær smørret til linsedejen i tern.
Kør hvedemel, smør, flormelis, citronskal og salt sammen, til blandingen ligner sand.
Tilsæt æg og æggeblomme, og ælt dejen videre et øjeblik, til den er glat og smidig.
Pak dejen i husholdningsfilm, og lad den hvile køligt i ½ time.
Du skal bruge ca. 250 g dej, resten kan du med fordel fryse, du skal bare pakke den godt ind i film.
Skræl æblerne til fyldet, og fjern kernehuset.
Skær æblerne i 10-12 både.
Varm smørret på en pande, til det er lidt brunt og dufter af nødder.
Tilsæt æblerne, og steg dem brune på hver side.
Tilsæt rørsukkeret, tranebær og calvados eller tilsvarende (pas på, det kan brænde).
Svits det hurtigt igennem og afkøl i en skål.
Rul linsedejen ud, læg den i tærteformen, og skær den overskydende dej af.
Prik den med en gaffel og sæt den i fryseren i ca. 30 min.
Bag den så ved 175°C i ca. 12-15 min, den må ikke blive for mørk.
Sigt melet til smuldredejen sammen med revet ingefær.
Kom alle ingredienser i en skål, og ælt det sammen, til det former klumper i forskellige størrelser
Fyld æble-tranebærmassen i tærtebunden, og drys kagen med smuldredejen. Bag tærten i ca. 20 min.
Server gerne med piskefløde eller cremefraiche.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.544 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her