Avocado er fuld af næringsstoffer - essentielle olier, vitaminer og mineraler - der gavner kroppens nervesystem.
12 cupcakes:
2 mellemstore avocadoer, skrællede og grofthakkede
1 tsk citronsaft
350 g hvedemel
1 knsp salt
1 spsk bagepulver
2 æg, letpiskede
2 ¼ dl mælk
4 spsk ekstra jomfru-olivenolie
4 spsk usaltet smør, smeltet
1 ½ tsk revet skal fra en usprøjtet citron
1 tsk friskkværnet sort peber
Varm ovnen op til 200°C og smør en muffinform med 12 huller.
Bland avocado og citronsaft i en skål, mos let med en gaffel.
Bland mel, salt og bagepulver sammen i en skål.
Pisk resten af ingredienserne sammen i en stor skål.
Tilsæt mel blandingen og rør, til det er næsten blandet.
Fold avocado i - pas på ikke at blande det for godt.
Fordel dejen i formen og bag kagerne i 20 minutter.
Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter.
Vip brødene ud af formen og lad dem køle af på en rist.
Opbevar cupcakes i en lufttæt beholder i op til 2 dage, eller frys dem i op til 3 måneder.
Variationer:
Cupcakes med avocado, citron og chili
Følg basisopskriften. Tilsæt 1 spsk finthakket chili uden frø til æggeblandingen.
Cupcakes med avocado og appelsin
Følg basisopskriften. Erstat citronskal med 1 spsk revet skal fra en usprøjtet appelsin.
Cupcakes med avocado og tomat
Følg basisopskriften. Tilsæt 3 spsk hakkede soltørrede tomater til dejen, efter at melet er tilsat.