Dej: 
smør til formen 
rasp 
2 æg 
2 dl sukker 
2 ¾ dl hvedemel 
2 tsk bagepulver 
50 g smør 
1 dl vand 
1 lille  dåse ananas 
Ananasfromage: 
2 æg 
2 spsk sukker 
4 blade  husblas 
1 ½ dl ananasvæde 
saften af 1 citron 
2 dl piskefløde 
Smør en form med løs bund, ca 2 l, og drys den med rasp. 
Pisk æg og sukker luftig, bland hvedemel og bagepulver og rør det i dejen. 
Smelt fedtstoffet, lad det køle og rør det i dejen sammen med vandet. 
Hæld dejen i formen og bag den ved 175°C på nederste rille i ca 35 min.
Lad kagen køle inden du tager den ud af formen. 
Pisk æggeblommer og sukker luftig til fromagen. 
Læg husblasen i lidt vand i ca 5 min, kram vandet ud og smelt den over svag varme. 
Tag kasserollen fra varmen og tilsæt ananasvæde samt citronsaft. 
Hæld blandingen i æggemassen under omrøring.  
Pisk fløden og derefter æggehviderne til hårdt skum. 
Rør først fløden og derefter æggehviden i massen. 
Skær kagen i tre bunde og gør formen ren. 
Læg den nederste bund i formen og bred ⅓ af fromagen over. 
Dæk med næste bund, bred fromagen over, læg den sidste bund over og slut med fromage. 
Tag tærten ud af formen og pynt den med ananasstykker.