Traditionen tro bliver der spist varme hveder aftenen før St. Bededag. De flækkede hveder ristes gyldne og sprøde i ovnen, før de spises med smør på. 
12 stk 
 
50 g gær 
2 ½ dl vand 
500 g hvedemel (godt 8 dl) 
1 tsk salt 
1 tsk sukker 
75 g smør 
1 æg 
 
Udrør gæren i lunkent vand. Bland hvedemel, salt og sukker. 
Findel fedtstoffet heri, så det minder om reven ost. 
Bland gærvæden i melet og tilsæt det sammenpiskede æg. 
Ælt dejen sammen og stil den til hævning på et lunt sted i en halv time. 
Del dejen i 12 portioner og form dem til boller. 
Sæt bollerne side om side i en smurt bradepande. 
De skal hæve, så de hænger sammen og far en firkantet facon. 
Lad dem hæve i tre kvarter. 
Bag hvederne ved 200°C i ca. 20 minutter. 
Inden hvederne serveres, flækkes de og ristes i ovnen ved 250°C i 10 minutter. 
Spises med koldt smør og evt. marmelade.