Logo

Vanilje med chokokade karamelglasur cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vanilje med chokokade karamelglasur cupcakes

Disse cupcakes med kun et æg er lette og fløjlsbløde, og den ægte vanilje giver dem en enestående smag.

 

18 cupcakes:

Vaniljedej:

1 ¾ dl mælk

1 vaniljestang, flækket på langs

300 g hvedemel

2 tsk bagepulver

125 g smør ved stuetemperatur

200 g sukker

1 æg

 

Chokolade- karamelglasur:

300 g sukker

1 ¾ dl mælk

2 spsk kakao

1 knivspids salt

1 spsk smør

1 tsk vaniljeessens

60 g finthakkede, usaltede peanuts (kan udelades)

cocktailbær til pynt

 

A. Giv mælken og vaniljestangen et opkog i en lille gryde, og stil den til afkøling i ca. 1 time.

Skrab kornene fra vaniljen ned i mælken, og smid selve stangen ud.

 

B. Varm ovnen op til 180°C.

Bland mel og bagepulver, og stil det til side.

 

C. Rør smør og sukker i køkkenmaskinens store skål, til det er cremet og luftigt. Tilsæt ægget, og rør godt.

Tilsæt de tørre ingredienser skiftevis med vaniljemælken, og rør godt mellem hver portion.

 

D. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag kagerne i 15-20 minutter, eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

 

Glasur: Bland sukker, mælk, kakao og salt i en gryde.

Varm langsomt op ved middel varme, til blandingen kommer i kog.

Lad blandingen koge, til den danner en lille kugle, når du lader en dråbe af den falde ned i et glas vand (ca. 120° på et sukkertermometer).

Det tager ca. 15 minutter.

Tag gryden af varmen, rør smør og vaniljeessens i, og bland det godt.

Sæt gryden i koldt vand og pisk, til glasuren har en smørbar konsistens (ca. 15 minutter).

Smør den straks på kagerne, drys evt. med peanuts, og sæt et cocktailbær på toppen af hver kage, inden glasuren stivner.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.338 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her